Dj og radiovært Pelle Peter: Her er opskriften på den perfekte gadefest

Dj og radiovært Pelle Peter: Her er opskriften på den perfekte gadefest
Foto: Marcus Palm Andreassen

Du har forhåbentlig prøvet at fortabe dig i Distortions kulørte gadefestmosaik, hvor sanseindtrykkene får din krop til at sitre af basangreb og lykkerus. Måske har du bagefter tænkt, hvordan du selv kan genskabe den følelse? Pelle Peter Jensen, radiovært og dj til utallige gadefester, giver dig her et par staldtips til, hvordan du stabler den gode gadefest på benene.

Det basale
»Den primære ingrediens er musik. Det kan så være alt fra balkan til westcoast-hiphop eller berliner-techno. Det skal gerne spilles relativt højt. Således tiltrækker man nemlig endnu en vigtig ingrediens – mennesker. Og hvis man så er rigtig heldig, så krydrer man det med godt vejr«.

Surprise
»En overraskelse eller to. Det kan være alt fra limbo til konfettibomber til et live-act. Så har du satme en god gadefest«.

God karma
»De bedste fester er dem, hvor vi danser med hinanden og ikke mod hinanden. Så hvis det bliver helt amok, så tag måske lige fem-ti minutter, hvor man spiller noget hyggeligt musik, man ikke behøver at hoppe ind i hinanden til. ’Love Is in the Air’ giver altid god stemning«.

Unik location
»Unikke locations kan være med til at danne en boble om festen. Altså føle at man er afskåret fra resten af verden og har en magisk oplevelse. Det gør, at man måske slipper nogle hæmninger, fordi man ikke står på en natklub og skal være lækker«.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af