Quadron giver tre danske koncerter

Quadron giver tre danske koncerter

Op til og specielt efter udgivelsen af  ’Avalanche’ fra sidste år er det gået stærkt for Coco og Robin Hannibal. En fornem buket anmelderroser, et par prominente samarbejder med blandt andre Kendrick Lamar samt et par P3 Guld- og DMA-statuetter var høsten for duoen, der prøver lykken i Los Angeles med deres amerikanske pladeselskab Epic.

Nu vender den succesfulde duo dog hjem til Danmark for at give tre koncerter til efteråret: På Train i Aarhus den 10. september, på Posten i Odense den 12. september og i Falconer Salen i København den 13. september.

Læs også: Kom med bag Quadrons drømmekoncert i Koncerthuset

Billetsalget skydes i gang på fredag den 6. juni, og det kan anbefales at være hurtigt ude, da soul-yndlingene som oftest er ret gode til at melde udsolgt i en ruf.

Robin Hannibals sensuelle soulprojekt Rhye kan desuden opleves på NorthSide Festival.

Quadron
10. september
Train, Aarhus
Billetpris: 220 kr.

12. september
Posten, Odense
Billetpris: 260 kr.

13. september
Falconer Salen, København
Billetpris: 265 kr.