Tomas Barfod

Tomas Barfod
'Love Me' når næsten op på samme højder som den fænomenale forgænger 'Salton Sea'.
Tomas Barfod - Love Me
5 6
Tomas Barfod
'Love Me'

Album, Secretly Canadian/Playground

Hvis Tomas Barfod bare ville sikre sig stjernestatus som hitskabende popsnedker, burde han lukke alle sine andre projekter ned og koncentrere sig 100 procent om samarbejdet med den svenske sangerinde Nina Kinert.

Singleforløberen ’Pulsing’ har allerede vist, at samarbejdet har taget et trin op ad den elektroniske popstige. Kinerts ringlende lyse vokal passer perfekt til Barfods hypermelodiske univers, og på et nummer som ’Aftermath’ kulminerer det i nænsomme strygere og blid ballade-house. ’Busy Baby’ er med sin uptempo-attitude og klassiske popskabelonsopbygning også oplagt singlemateriale, mens ’Waiting For Us’ er nummeret, der får dig til at fare vild, når du er på løbetur igennem de store vilde svenske skove.

Læs også: Se musikvideoen til ‘Pulsing’

Albummet byder også på en stribe mandlige vokalsamarbejder, men de falmer noget i forhold til Kinerts stærke præstation. Bedst er WhoMadeWho-makkeren Jeppe Kjellberg på ’Blue Matter’, selv om hans stemme er talkbox’et til ukendelighed. ’Blue Matter’ hører i øvrigt til et af de numre, der viser, hvor melodisk Barfod tænker sin musik. Selv om han prøver at levere et mere regulært house-beat, så stikker de melodiske tendenser af med det samme. Det samme sker på frydefuld vis på ’Destiny’s Child’, der dog også udmærker sig ved diverse slæbende percussion-effekter.

Pladen er mere drømmende orienteret og på sin vis også mere homogen i sit udtryk, end den mageløse forgænger, ’Salton Sea’, men helheden taber alligevel en smule mod slutningen, hvor vokalbidrag fra Night Beds og Pell ikke rigtig kommer op på de samme højder som resten af gæsterne.