19 koncerter du skal opleve i august

I weekenden hærger festivalerne Trailerpark og Vanguard, men august byder ud over det på en stærk række af koncertoplevelser.

Conor Oberst
5. august, Train + 6. august, Amager Bio

Både i eget navn og specielt som Bright Eyes har Conor Oberst bemærket sig som en af de stærkeste sangskrivere indenfor de seneste årtiers alternative rock og folk. Når Oberst med sin raspende, næsten knækkende vokal gæster landet over to omgange bliver det med fokus på sange fra det nye album ’Upside Down Mountain’, men setlister fra juli-koncerter  vidner nu om masser af Bright Eyes.

 

New Note Festival
6.-9. august, Hillerød

Der er ikke så meget udenomssnak med festivalen i Hillerød. Masser af nye danske talenter tumlet sammen med de seneste års meste solide navne. Find derfor både When Saints Go Machine, Turboweekend og Cody på programmet sammen med Quick Quick Obey, Mont Oliver og Blaue Blume.

 

Neutral Milk Hotel
7. august, Store Vega

De har aldrig været i Danmark før, og der har sådan set også været rimelig stille omkring Jeff Mangum og Neutral Milk Hotel siden mesterværket ’In the Aeroplane Over the Sea’ fra 1998. Ikke så meget der – hvis du vil opleve et af indierockens mest hyldede album er det med at troppe op i Store Vega. Den amerikanske singer/songwriter Samantha Crain står for opvarmningen.

Soundvenue 1 / 9 Soundvenue