Arctic Monkeys – dresserede aber på Dyrskuepladsen
Man vil være tilgivet, hvis man ikke havde regnet med, at Arctic Monkeys ville blive en langtidsholdbar vare i rockens udstillingsvindue, da de unge briter brød gennem lydmuren i 2006. Alex Turner og co. har dog for længst bevist, at de har evnet at forvalte deres succes og videreudvikle deres lyd, så turen ud på det populærmusikalske overskudslager lader vente på sig.
Aberne gav sig bundsolidt i kast med Orange Scene med et vitalt triumvirat af nye sange fra det stærke 2013-album ’AM’ – ’Do I Wanna Know?’, ’Snap Out of It’ og Dr. Dre-møder-Black Sabbath-magtdemonstrationen ’Arabella’. Så var snittet lagt og patienten klar til en omfattende åreladning.
Læs anmeldelse: Arctic Monkeys ‘AM’
Den Josh Homme-inspirerede ørkenrock fik et solidt skud hiphop-energi på ’AM’, og de fleste af de nye sange fremstod med en sexet elasticitet, som desværre ikke helt var til stede i koncertens midterstræk, hvor en udfoldet version af ’Knee Socks’ for eksempel var mindre fornøjelig end selve sangtitlen. ’Fireside’ var en smule glædesløs, og ’No.1 Party Anthem’ – hvor Turner hev den akustiske frem – blev lydmæssigt kvalt af generende orgeltoner.
Alex Turner er tydeligvis blevet en selvsikker frontfigur, måske for selvsikker? Han fik vældig meget kritik for sin cocky optræden ved dette års Brit Awards, og de manerer har han ikke lagt fra sig. Kammen gled rutineret gennem det tilbagestrøgne pomadehår adskillige gange undervejs, og ordene var få, men med en em af selvfedme.
Vokalt leverede han dog varen, og bandet virkede fokuserede. Trommeslager Matt Helders var et aktiv, særligt på en gnistrende ’Brainstorm’ og i introen til ’Library Pictures’, men måske briternes forhippelse på at virke cool og tilknappede i sidste ende får dem til at fremstå kompetente snarere end inspirerede. Det hjalp ikke, at pauserne mellem numrene til tider hev en vis fornemmelse for flow ud af koncerten.
Vi blev dog beriget med en stærk afsluttende salve af sange. ’Fluorescent Adolescent’ var ren sing-along, mens ’One for the Road’ og den uimodståelige ’R U Mine?’ sluttede settet af, hvor det begyndte: Med nye sange, der hurtigt har etableret sig som fanfavoritter.
Se alle vores anmeldelser fra Roskilde Festival HER.
