Childhood

De har taget sig god tid til at støbe debuten sammen, de fire herrer i Childhood. Albumåbneren, ‘Blue Velvet’, så dagens lys som single i efteråret 2012, og ‘Solemn Skies’ udkom sidste sommer.

At der er kræset om detaljerne er tydeligt, og ‘Lacuna’ er et album med et gennemtænkt og -ført lydbillede. Indholdet holder også et glimrende niveau. De to melodisnedkere, Leo Dobson og Ben Romans-Hopcraft, viser formatet, og forener stemmebåndene i de vuggende ‘As I Am’, ‘Falls Away’ og ‘Right Beneath Me’, som er blåtonede og stemningsmættede med længselsfulde anstrøg på guitarerne.

Som kontrapunkt til de tilbagelænede momenter ligger der et jam-lystent rockdyr på lur i Childhood, som kommer ud af hulen med stærk effekt. Der accelleres i tempo på ‘Pay For Cool’, mens en fortættet wah-wah-tåge lukker sig om ‘Chilliad’, og på ‘When You Rise’ får modulationseffekterne fri leg, og vi flyver afsted på et flagrende psykedelisk tæppe.

Man sidder ikke med en fornemmelse af, at Childhood er bedre i den ene eller anden ende af spektret. De sprudlende psykedeliske passager og de eftertænksomme sange er snarere knyttet naturligt sammen og understreger fornemmelsen af et band, der ved hvad de vil, og hvornår de vil det.

Barndommen er en tid forbundet med nysgerrighed og legelyst. Sådan virker debutalbummet også, som er lyden af et band, der har overblik over virkemidlerne og forvalter dem selvsikkert samtidig med, at diversiteten i sangskrivningen viser spændvidde.