»Et spektakulært portræt af en diva« – se filmen om Grace Jones på C More

De 12 vildeste alter egoer i populærmusikhistorien

JanelleLilleFoto: Henriette Frausing/Soundvenue

Musikhistorien bugner af eksempler på alter egoer, som er blevet anvendt af kunstnere med det formål at præsentere en anderledes vinkel på pop- eller rockstjernens rolle som underholder, folkeforfører og/eller samtidskommenterende talerør – i sagens natur formidlet med en stærk visuel komponent.

Janelle Monáe, der tirsdag aften spillede koncert i Falconer Salen, har skabt et fascinerende univers, hvor sci-fi-forestillinger møder ikonografiske træk hentet fra 20’ernes tyske ekspressionisme (ikke mindst Fritz Langs klassiker ’Metropolis’) og dygtigt sammensvejset r’n’b med tydelige Stevie Wonder- og Prince-aner – foruden art-rock og funk. Hendes foreløbig to album er forankret i rammefortællingen om Cindi Mayweather, en androide fra året 2719, der er vendt tilbage til Jorden, og repræsenterer Monaes ønske om at etablere en base for det anderledes og undertrykte, i både racemæssig og seksuel forstand.

Musikhistorien er nu også rig på alter egoer, der ikke nødvendigvis tager dybere tematiske tråde op, men måske ’blot’ søger at ironisere over, udstille eller udnytte berømmelsens kultpotentialer eller undersøge effekten af legen med flydende identiteter.

I anledning af Monáes Danmarksbesøg gennemgår vi på de følgende sider 12 bemærkelsesværdige – og måske et par forrykte – eksempler på alter egoer, der har betaget, frastødt eller bare forvirret publikum.

Soundvenue 1 / 13 Soundvenue
Advertisement