Hør hele FKA Twigs’ fantastiske debutalbum

August måneds mest imødesete album er hermed landet. FKA Twigs’ debutalbum ‘LP1’ udkommer først officielt på mandag, men kan nu streames i sin helhed via iTunes.

Unge Tahliah Barnett har varmet stille, men solidt op til udgivelsen, og de seneste par måneder sluppet to fremragende singler i form af den sensuelle ‘Two Weeks’ og den modsat ekstremt sårbare ‘Pendulum’.

Hele albummet kan dog anbefales på det varmeste, da Barnetts triphop-inspirerede, stilhedssøgende udforskning af r’n’b konstant rammer et tårnhøjt niveau med dertilhørende vilde tekster i et virvar af ungdom, intimitet, seksualitet og personlige oplevelser.

Hør albummet via iTunes HER.

Annonce