Christian Hjelm: 12 sange der har defineret mig

Fra Sebastian og S!vas til Nirvana og Frank Sinatra. Den albumaktuelle trubadur gennemgår sange, der har tegnet ham som menneske og musiker.

Den første sang, jeg kan huske gjorde et indtryk
Sebastian ‘Sørøversangen’ (1986)

»Det var den plade, som hedder Skatteøen, og især ‘Sørøversangen’ var et kæmpe hit i den børnehave, hvor jeg gik. Jeg husker at der virkelig var rift om det bånd, og hvordan coveret blev mere og mere smadret. »15 mand og en død mands kiste, hey ho! Og en død mands rom«. Der var noget farligt i den tekst og samtidig noget, der mindede om leg, når vi sang det. Den gik rent ind«.

Annonce

Sangen jeg forbinder med mit barndomshjem
Lars H.U.G. ‘Natsværmer’ (1992)

»Når mine forældre holdt fest blev der næsten altid spillet Lars H.U.G., især ‘Natsværmer’ blev spillet ekstremt højt på anlægget i stuen. Men der blev også spillet rigtig meget De 3 Tenorer, de fik sådan et comeback i starten af 90’erne og blev nærmest mainstream, og en sang som ‘Nessun Dorma’ gav altid min mor tårer i øjnene kan jeg huske. Hun synes det var så smukt«.

Min yndlingssang i folkeskolen
Nirvana ‘Smells Like Teen Spirit’ (1991)

»Jeg havde rigtig mange yndlingssange igennem folkeskolen, men én sang står stadig ud mere end de andre, og det er ‘Smells Like Teen Spirit’. Første gang jeg hørte den, begyndte jeg bare instinktivt at hoppe op og ned«.

LÆS VIDERE PÅ NÆSTE SIDE.

Soundvenue 1 / 4 Soundvenue
Sponsoreret indhold