Goat

»The spirit world is everything«, proklamerer en ekkorungende stemme, og det er om noget et sigende mantra for det svenske kollektiv, som opererer lige så meget på et åndeligt som et musikalsk plan.

Goat forvirrede og fascinerede omverdenen, da de debuterede med en original psychrock-møder-verdensmusik-cocktail i 2012, for det maskebærende band gav ingen information om, hvem der gemmer sig bag forklædningen. Altså udover at gruppen tilhører et urgammelt stammefolk fra den nordsvenske landsby Korpilombolo og har eksisteret i århundreder!

Ligesom geden blev ofret til guderne for stammens fælles bedste, ofrer bandmedlemmerne deres individualitet til fordel for en kollektiv agenda. Samhørighed er essensen af Goat, og det udfolder sig i musikken. Der løftes i fælles flok på de storslåede ‘Talk to God’ og ‘Hide From the Sun’, hvor farverige guitarpatchworks, medrivende polyrytmer og de kvindelige vokaler deler rampelyset ligeligt mellem sig.

Læs også: Top Track: Goat ‘Words’

Til trods for gådefuldheden omkring både koncept og bagmænd, kan man dog forvisse sig om, at Goat er en forsamling gennemsyret af arketypiske hippieidealer. Som spoken word-indledningen til ‘To Travel the Path Unknown’ forkynder: »There is only one true meaning with love, and that is to be a positive force in the constant creation of evolution«.

Eftersom geden er central for bandets konceptuelle identitet, og man næsten forestiller sig svenskerne messe omkring en totem, figurerer det hornede husdyr naturligvis også i sangene. ‘Goatchild’ er medrivende 70’er-syrerock med masser af wah-wah-pedal på guitaren og en solo undfanget i et slør af cannabis, ligesom pulserende bas og melodisk percussion i den energiske ‘Goatslaves’ opfordrer kroppen til at slå sig løs til rytmerne.

Pudser man de ekstra kritiske briller, fremstår albummet som en nærved identisk variant af forgængeren, ‘World Music’, og det havde været interessant at se Goat vige fra formlen lidt oftere, som de ellers gør på ‘Words’, hvor en krautrocket synthdrone vellykket implementerer elektronik i den perkussion-dominerende musik. Omvendt bør gruppen ikke klandres for at forstærke konstruktionen, når de netop har et så klart defineret udtryk.

Historien om Goat kunne blot have været en skæg fortælling om nogle svenske originaler i en rituel stammedans, men kollektivet har heldigvis musikalsk pondus til at formfuldende konceptet. Andet kapitel i deres albumhistorie har måske ikke debutens overraskelseseffekt, men det er stadig en udsøgt fornøjelse at hengive sig til ensemblets fremragende og forunderlige fusion af psychrock, afrobeat, tribal udstråling og voodoo-besværgelser.

Hør hele albummet hos NPR HER.

Goat giver koncert i Store Vega den 19. september.