The Juan Maclean
Den elektroniske duo bestående af John Maclean og det tidligere LCD Soundsystem-medlem Nancy Whang har på deres tredje album givet styringen til Nancys spacy eskapader. Hendes svævende synthesizere og dybe vokal bærer albummet, som de selv kækt har beskrevet som The Nancy Show.
Albummet begynder derfor ikke overraskende med ‘A Place Called Space’, der med en lang, først vokalløs, begyndelse kaster om sig med atmosfæriske synths. Macleans synkroniserede bas og loopede trommemaskiner følger taktfast trop, men er først og fremmest med til at understrege Whangs præstation.
Maclean har en fortid i poprockbandet Six Finger Satellite, før James Murphy altså hentede ham til DFA Records, hvor han begyndte at producere mere elektronisk musik. Hans utallige inspirationskilder kan tydeligt høres her, hvor han jonglerer mellem referencer til både punkrock, 80’er-disco og den tidlige Detroit-technos maskinelle renhed.
Macleans hang til krautrock skinner igennem på ’Love Stops Here’ med et stramt, repetitivt og minimalistisk trommebeat. Genkendeligt, et sted mellem Joy Division og David Bowie, men alligevel twistet og anderledes. På samme måde er ‘I’ve Waited for so Long’ en genoplivelse af Human Leagues new wave-lyd i ny form, ikke mindst takket være Whangs fængslende synthberøringer, der er afgørende pladen ud.
Albummets ni (lange) numre balancerer altså mellem det nyskabende og det traditionelle i en stram sammenfletning af forskellige genrer. Få gange lyder det uoriginalt, men gennemgående tilfører duoen inspirationskilderne et nyt aspekt.
Læs anmeldelse: The Juan Maclean ‘Everybody Get Close’