Oh Land

Nanna Øland Fabricius blev ført frem som et talent på niveau med Björk eller Kate Bush af den danske presse, da hun udgav sit andet album, ’Oh Land’, på det amerikanske selskab Epic i 2011. I virkeligheden lavede hun en ganske ukompliceret electropop, som der går adskillige af på dusinet – en hel generation af unge kvinder har lyttet til Madonnas 90’er-album ’Ray of Light’ samt triphop og r’n’b fra samme årti.

Oh Lands største udfordring er stadigvæk, at hun ikke har en særlig distinkt stil eller stemme. Hendes vokal grænser til det personlighedsforladte, og man savner en Grimes’ eller en Jessie Wares evne til med ret enkle midler at indgyde personlighed i deres materiale.

Til gengæld er sangene og produktionen på albummet kendetegnet ved en veleksekveret direkthed. Der er bestemt mange produktionsmæssige krummelurer (ikke mindst velanbragte blæser- og strygerpartier), og nogle gange bliver det hele lidt for travlt og trangt som på ’Favor Friends’, men generelt skærer Oh Land ind til benet og finder adskillige hooks og omkvæd, der masserer lillehjernen.

Det er så som så med opfindsomheden, men hun lykkes mestendels med sit sats på sikre melodier, som på de hitegnede ’Head Up High’, ’Daylight’ og ’Nothing is Over’.

13 sange er lige i overkanten – og det er sjældent til sangenes bedste, når de overskrider fire-minutter-mærket, som på for eksempel ’No Particular Order’ – men overordnet er det et pænt, fokuseret og gennemført popalbum.

Læs også: Video: Oh Land amok med baseballbat til ‘Head Up High’