Rick Ross

Rick Ross har i løbet af de seneste fem år sat sig tungt på en plads blandt gangsterrappens absolutte sværvægtere. Hans kolossale korpus og tungt drevne flow har ledt til sammenligninger med Notorious B.I.G., men hans overbevisende indtagelse af rapindustrien trækker i endnu højere grad paralleller til Jay Z’s selviscenesættelse som en rappende forretningsmogul med konstante udgivelser på eget pladeselskab.

Hood Billionaire er således Ross’ sjette album på seks år og følger blot otte måneder efter forgængeren ’Mastermind’. Desværre kommer denne imponerende bedrift mest til at stå som en mulig forklaring på, hvorfor albummet lyder som en samling af forudsigelige og uinspirerede gentagelser.

Hvor Rick Ross tidligere har formået at mestre den svære balance, det er at svælge i gangsterrappens klicheer uden at forfalde til det trivielle eller ufrivilligt komiske, lyder han her som en rapper, der for længst har slået autopiloten til.

På hovedparten af pladens 18 skæringer slynger han endeløse salver af postulater om hans på én gang brutale og overdådige livsstil ud over tunge, synthdrevne sydstats-beats. Det er ikke helt uden kraft og kvalitet, men alt for mange numre på ’Hood Billionaire’ ender som fokusløse strømme af klicheer, hvor tamme hooklines som »I got coke like the 80’s« gentages i det uendelige.

Heldigvis viser Rick Ross også i glimt, at han stadig er i stand til skabe musik med en bidende kold intensitet, som på ’Phone Tap’, hvor hans paranoia planter sig som gåsehud i øregangene. Desværre er der alt for få af de øjeblikke.

Læs anmeldelse: Rick Ross ‘Mastermind’