Video: Sia indtog SNL med en bedrøvet mimiker og sin unge danserinde

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

For knap to uger siden skabte Sia kollektiv internetekstase med den Shia LaBeouf-gæstede dansevideo til singlen ‘Elastic Heart’, og i weekenden var hun så igen på banen med en præstation skræddersyet til viral succes.

Mens komiker og skuespiller Kevin Hart agerede vært, var Sia ugens musikalske gæst i ‘Saturday Night Live’, hvor hun over to omgange optrædte med henholdsvis ‘Chandelier’ og ‘Elastic Heart’.

Unge Maddie Ziegler var med under fremførelsen af ‘Elastic Heart’, hvor danserutinen med udspring i den australske sangerindes indre konflikter dog blev udført med endnu en Sia-klon og ikke Shia LaBeouf. I forlængelse af hendes ‘Anti-fame Manifesto’ var den pressesky Sia selv iført et tildækkende visir, mens hun under ‘Chandelier’ var ledsaget af en bedrøvet mimiker, der fremførte sangen via tegnsprog.

Det er efterhånden mere end et halvt år siden, at ‘Chandelier’-videoen så dagens lys, men det virker bestemt ikke til, at sangen er i nærheden af at have udspillet sin rolle. Langt fra. Den storladne pophymne var da også at finde på vores årslister over både de bedste sange og de bedste musikvideoer fra 2014.

Læs også: Sia på vores liste over de stærkeste comebacks i 2014

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af