Charli XCX

Britiske Charlotte Emma Aitchison har haft et lidt mystisk karriereforløb indtil nu. Dette er hendes tredje album, og hun har været involveret i nogle af de seneste års allerstørste hits, ’I Love It’ og ’Fancy’, men alligevel er det som om, at verden ikke helt køber ideen om den 22-årige Charli XCX som superstjerne.

Om ’Sucker’ er slagkraftigt nok til for alvor at udfordre Swift, Perry og de andre må tiden vise, men albummet demonstrerer i hvert fald hendes imponerende næse for hits. Den electrokølige ’Boom Clap’ har allerede vist sit værd, ligesom ’Break the Rules’, produceret af norske Stargate, gør det samme med effektiv EDM-inspiration og et tyggegummirebelsk ’En vild pjækkedag’-omkvæd. Lyder det forudsigeligt, er det til gengæld mere overraskende, når Charli kaster sig ud i et helhjertet, men ikke ubetinget vellykket forsøg på at revitalisere poppunken med Joan Jett-reference på ’Hanging Around’, eller når der skråles »Oi!« på ’London Queen’.

Albummets højdepunkt er den fænomenale ’Body of My Own’, der bedst kan beskrives som en epileptisk og new wavet onanihyldest. ’Doing It’ med Rita Ora er velklingende og tidstypisk neon-r’n’b, mens ’Need Ur Luv’ er bittersød som Lily Allen, når hun er bedst. Albummet er en fornøjelse for det indre popøre, men klogere på, hvem Charli XCX er, bliver man aldrig. Der mangler noget karisma, en fængende fortælling, eller måske bare en stemme, der stikker mere ud fra mængden både i overført og direkte betydning.

Læs også: Charli XCX vil også være stor i Asien: Hør hende prøve kræfter med japansk