Nyt og forstærket Soundvenue ude nu – få det første kig her

Nyt og forstærket Soundvenue ude nu – få det første kig her

Den nye udgave af Soundvenue er tykkere og tungere end nogensinde før og befolket af en sand stjerneparade.

Vi har været i Los Angeles i audiens hos mysteriet Joaquin Phoenix, aktuel i Paul Thomas Andersons ‘Inherent Vice’, og den humørsyge skuespiller var i overraskende åbenhjertigt humør. Vi forsøger at bevæge os bag historierne om stoffer, hans tragiske tab og de sindssyge karriere-stunts.

Annonce

På den modsatte kyst møder vi i New York Lena Dunham til en snak om, hvordan det er at blive udråbt til feministisk ikon, og hvor hendes serie ‘Girls’ skal bevæge sig hen, når hovedkaraktererne bliver ældre.

Vi taler også med Run the Jewels om nødvendigheden af politisk rap i et moderne USA med fortsat raceulighed, med instruktøren Alejandro Gonzaález Iñárritu om hvorfor han var så nervøs under indspilningerne af ‘Birdman’, med Miles Teller om hvor hans hjerte egentlig ligger, med Charli XCX om at være en punkpige i en popverden og med Father John Misty, Tim Burton, Viet Cong, Silas Adler, Colin Firth, Carrie Brownstein og mange flere.

Vi præsenterer og snakker desuden med de nye navne i musikkens verden, vi glæder os mest til at følge i 2015 – heriblandt Shamir, Saint Cava, Låpsley, Future Brown, Shura og Kwamie Liv. Vi analyserer den heftige debat om kulturelt tyveri og racisme, som Iggy Azalea er blevet viklet ind i, og så taler vi med instruktøren bag HBO-serien ‘The Jinx’, der kan blive for true crime på tv, hvad ‘Serial’ var for podcasten.

Du får naturligvis også inspiration til din forårsgarderobe i guides og modeserier, og så anmelder vi månedens vigtigste nye musik, film og serier.

Vil du have et månedligt skud inspiration til ny musik, film og mode? Tegn abonnement på Soundvenue HER.

003008004005010001002006