Lyt: Grimes og Bleachers leverer sukkersød pop til HBO’s ‘Girls’

Lyt: Grimes og Bleachers leverer sukkersød pop til HBO’s ‘Girls’

I sidste uge bidrog St. Vincent med musik til HBO’s hitserie ‘Girls’, og nu er det så blevet Grimes og Jack Antonoffs Bleachers’ tur med tracket ‘Entropy’.

De to har tidligere samarbejdet, da Claire Boucher i 2014 gæstede Bleachers-tracket ‘Take It Away’, men hvor Grimes sidst var gæst, er det nu blevet hendes tur til at svæve højest. ‘Entropy’ optrådte i gårsdagens afsnit af ‘Girls’ og er en sukkersød popskæring, hvor Bouchers englestemme funkler ovenpå Antonoffs boblende produktion med piano og en stemning, der passer perfekt til en sløv mandag morgen.

‘Girls’ takker af for denne gang, når sidste afsnit af fjerde sæson kører over skærmen om en uge.

Læs også: Top Tracks: Her er ugens otte bedste nye sange

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af