Foto: Vegard Kristiansen
Plakaten er landet og spændingen er udløst. Det endelige program er stykket sammen af Roskilde Festivals bookinggruppe, der har Anders Wahrén i front, som denne gang har haft sit andet år som programansvarlig.
Vi fik mulighed for at smugkigge på dagens 85 nye navne og fik efterfølgende en snak med Wahrén om det samlede program.
Nu er det dit andet år som programansvarlig. Hvilke erfaringer har du taget med videre fra dit første år?
»Selve jobbet falder naturligt i tråd med mit tidligere virke som booker på festivalen, så på den måde har der været tale om en meget naturlig overgang. I forhold til sidste år synes jeg, at det fungerede godt at komme tidligt ud med det fulde program, så det gør vi igen i år. Der er en god timing i, at vi både afslører nogle navne løbende og kommer tidligt på banen med det fulde program, så gæsterne har lejlighed til at orientere sig på et tidligt tidspunkt«.
Hvis du skal pege på noget overordnet, som kendetegner årets program og adskiller det fra de forgangne år, hvad skulle det så være?
»Det er nok bemærkelsesværdigt med så forholdsvis mange unge headliners: Kendrick Lamar, Disclosure og Florence + The Machine især. Jeg er ikke i tvivl om, at de alle sammen kan give folk en glimrende oplevelse på Orange, og generelt må man sige, at det lover godt for festivalen med en god mængde unge navne øverst på plakaten. Flere af dem har tidligere spillet på festivalen på mindre scener, men er nu klar til noget større. Det er fedt at konstatere, at vi allerede tidligere så rigtigt, da vi satsede på de navne, og på den måde har været med til at bygge nogle talenter op, så de nu kan bære status af at være et hovednavn«.
I har tre store ’sorte ’ hovednavne på plakaten – Pharrell, Kendrick og Nicki – det er vist første gang. Hvad er det et udtryk for?
»Jeg synes, det er helt naturligt. Altså, vi har bestemt haft urbane navne før, blandt andet Kanye og Jay Z. Men man må sige, at der bare sker meget på den front i disse år. Det er en scene, der virkelig er i røre, og den er med til at ruske op i hele popscenen. Den tendens afspejler sig hos os, og det er kun dejligt, at programmet er med til at bekræfte styrken ved den scene lige nu«.
Dele af Nicki Minajs katalog er ret poppet. Minder tanken bag bookingen af hende om erfaringen med Rihanna fra 2013? Var det med i overvejelserne?
»Til dels, og så alligevel. Jeg synes, at Minaj har flere facetter: Hun kan jo for eksempel rappe som få andre, og hun har noget kant på den måde. Hun har flere strenge at spille på. Derfor ser jeg hende ikke som et rendyrket popnavn, men som et navn, der både vil appellere til de festivalgæster, der kommer for at se Lamar og de, der kom for at se Rihanna i 2013. Jeg synes, at hun passer rigtig godt ind i forhold til vores profil«.
Kendrick Lamar er på Soundvenue-redaktionen dagens største scoop, men hans nye album er en kaotisk, spraglet størrelse, der klart fungerer bedst i sin helhed. Tror du, at det kan omplantes til en fest på Orange Scene?
»Jeg tror ikke, at det bliver noget problem. Det var lidt det samme med det forrige album. Man kan plukke enkelte numre ud fra begge album, som har en bred appel, men overordnet er materialet så stærkt, at det taler for sig selv. Han leverede en fest på Arena for to år siden, og han er kun blevet en stærkere kunstner siden med flere facetter og med mere erfaring, så alle de ting, tror jeg, vil komme ham til gode på Orange«.
Hvordan vil Kendricks live-opstilling være – har han et fuldt band med?
»Han vil have live-backing med, ja. Men vi ligger ikke inde med de præcise detaljer endnu«.
Hiphop-programmet i år er også meget ungt. Der er ikke mange fra den gamle skole?
»Nej, det kan du sige. Altså, der er Run the Jewels. El-P har jo en del år på bagen. Men hvis du kigger på de danske og skandinaviske navne, så er der flere erfarne kræfter, såsom Suspekt, Pede B og Timbuktu. Men ja, i forhold til de amerikanske navne, er der mest tale om yngre navne. Der er nok bare en stor udvikling inden for den scene i de her år, og det afspejler programmet. Vi havde jo et legendarisk navn som Outkast på Orange sidste år. Sådan går det frem og tilbage. Det blev bare sådan i år, at de unge navne pressede sig på«.
Læs videre på næste side – om Kanye West, Paul McCartney og overvægten af unge hovednavne.
Anders Wahrén (foto: Julie Hjort)
Hvis du skal vælge det turnéaktuelle hovednavn, som det ærgrer dig mest, at I ikke har fået på plakaten – hvilket er det så?
»Jeg har det sådan, at jeg helst vil fokusere på de navne, vi rent faktisk har fået, frem for dem der ikke er her. Jeg synes ikke, at det nytter at ærgre sig over specifikke navne. Det er sådan set en naturlig proces, hvor vi tilpasser os de muligheder, der viser sig. Der er jo altid muligheder, masser af andre navne, man kan få fat i. Men for eksempel var det da ærgerligt, at Foo Fighters stopper deres turné ugen før Roskilde. Det var da et navn, vi gerne ville have kunnet vise frem på Orange igen, men vi har vidst længe, at det var sådan det forholdt sig«.
Kanye West spiller i England kort tid inden Roskilde – har I arbejdet på at booke ham i år?
»Nej, ikke rigtigt. Der har været noget usikkerhed fra hans side i forhold til, hvordan hans sommerplanlægning så ud. Men udvalget var stort i år jævnfør Lamar, Minaj og andre, så den del af plakaten er fyldt godt ud. Jeg fortryder ikke noget i den forbindelse. Han har jo spillet her før, og det er da ikke utænkeligt, at han kommer igen en anden god gang«.
The Rolling Stones fik sidste år kritik flere steder for simpelthen at være for gamle og slidte til Orange. Kan man ikke sige det samme om McCartney?
»Jeg synes ikke, at der er noget, der tyder på, at det er et stort kritikpunkt. Vi har kun hørt gode ting om både ham og hans band, der i øvrigt består af yngre kræfter. Den mængde kritik, der var af valget af Stones, synes jeg ikke vi har oplevet i forbindelse med McCartney. Måske er der generelt større tiltro til, at han kan gøre det godt eller også endte kritikerne med at blive overbevist med Stones? Det kan godt være. Men generelt handler det ikke om, at vi forsøger at lefle for de gamle publikummer eller noget. Det er primært unge mennesker vi får tilbagemeldinger fra i forhold til programmet, og vi har fornemmet, at de er meget positive over for valget af McCartney«.
Du var lidt inde på det tidligere: Har det været en helt bevidst strategi at fokusere mere på yngre hovednavne?
»Ja, det har det, men de bliver først og fremmest valgt, fordi de er klar til at være hovednavne. Men det har været glædeligt at konstatere, at der er unge navne med en frisk lyd, der er klar til at tage det spring. Vi er ikke bange for at tage chancer på Orange Scene. For det første plejer de unge navne at vokse gevaldigt med opgaven, og derudover er publikum gode til at støtte op om dem. Den fornemmelse har også været med til at give os blod på tanden i forhold til at satse ungt«.
Disclosure spillede for to år siden på Apollo, nu er de oppe på Orange. Hvor stor en chance tager I ved at lægge så voldsomt et ansvar på deres skuldre?
»Vi har naturligvis en dialog frem og tilbage om det med de pågældende kunstnere. I forhold til Disclosure er Orange et naturligt valg eftersom de er et stort navn, der samtidig lægger op til en stor produktion og en masse visuelle ting, der kan supplere oplevelsen. Men det hele aftaler vi naturligvis i en grundig dialog med kunstnerne, før vi tager en endelig beslutning«.
Hvordan har jeres forestilling om det perfekte Orange-navn ændret sig inden for de seneste år?
»Det ændrer sig jo hele tiden en smule. Det afhænger af flere ting: Hvor bevæger musikken sig hen? Hvor bevæger publikum sig hen? Der er ikke tale om dramatiske skift, men mere nogle løbende justeringer i forhold til profilen. Hiphop på Orange har været en tilvænningssag for mange. Hvis du går ti år tilbage i tiden, ville der nok have været en del, der havde rynket på næsen over dette års program, hvorimod folk er klar til det nu. Det handler meget om, hvad der kan nå ud til publikum, for der er jo stor afstand mellem kunstner og publikum på Orange, så det handler om at kunne række ud og nå publikum«.
Kan du anbefale en gemt perle i programmet, som de fleste nok ikke kender?
»Det er vanskeligt at fremhæve ét navn ud af 166. Men den nemme løsning vil være at sige Africa Express, et koncept som blandt andet Damon Albarn har været meget central i, og det er vi selvfølgelig stolte over at kunne præsentere. Der bliver tale om mange forskellige bands og solister, der finder sammen i et kæmpe show, der kommer til at vare en fire-fem timer på Arena. Selvfølgelig bliver der tale om primært afrikansk musik – det ligger ligesom i navnet – men der vil også komme flere europæiske og amerikanske navne. Der er blevet lavet nogle få shows rundt om i verden under Africa Express-banneret, og nu er det så blevet vores tur, og det er vi meget glade for«.
Hvad med Damon Albarns rolle: Vil han være aktivt på scenen koncerten igennem, eller har han mere en form for kuratorrolle for projektet?
»Det er ikke helt afklaret, præcis hvordan kortene vil blive blandet, men vi vil løbende melde noget mere ud om, hvilke konkrete navne, man vil kunne regne med at se ved den lejlighed. Men det er klart, at der er nogle faste gengangere, som vi også vil få glæde af på Roskilde, så hvis folk kigger lidt på nettet i forhold til de tidligere Africa Express-shows rundt om, får de nok en meget god idé om, hvad showet består i«.
Læs videre på næste side – blandt andet om den øgede konkurrence i festivallandskabet.
Er der en strømning, tendens, genre, som man skal holde særligt øje med i årets program?
»Jeg synes ikke, at der er nogen særlig genre, nej. Jeg synes, at vi kommer godt rundt om det meste«.
Men som du nævnte, er der måske en form for rød tråd med de forholdsvis mange unge kunstnere?
»Ja, og det er jo ikke ikke kun på hovedscenen. Der er også spændende unge navne som Benjamin Booker og Nils Frahm, bare for at nævne et par stykker. Vi har for eksempel også fokus på yngre navne inden for black metal, for at nævne et andet eksempel. Generelt handler det om at så nogle frø, og så vil vi forhåbentlig se, at de samme navne vil kravle op på plakaten i de kommende år. Men det med røde tråde: Det afhænger jo altid af brillerne, der ser. Overordnet har det dog været vores politik på festivalen at satse på udviklingslagene i dansk og skandinavisk musik. Det er blandt andet det, der var hele ideen med campingscenen og nu Rising-scenen. The Minds of 99 spillede der sidste år, og nu er de allerede klar til at åbne Orange. Den slags er rigtigt glædeligt. Men generelt vil jeg opfordre gæsterne til at komme tidligt på ugen i år, for der kommer helt sikkert en masse godt på Rising og Apollo Countdown også«.
I skriver, at der stadig mangler navne på plakaten. Hvor mange yderligere navne kan vi forvente og hvornår?
»Det drejer sig kun om en håndfuld navne, og ingen af dem hører til de helt store. Men de vil formentlig blive offentliggjort inden for den næste måneds tid«.
Festivallandskabet i Danmark er med tilgangen af Tinderbox blevet endnu større. Hvordan har I kunnet mærke en stigende kamp om navnene?
»Vi har kunnet mærke det pres gennem en årrække. Det er en tendens, som vi ser i forhold til hele Europa. Der er bestemt en kamp om udvalgte navne, men for os har det ikke så stor betydning, om vi lykkes med et konkret navn – vi vil hellere fokusere på helheden. Vi har et godt program med unge navne og nye tendenser. Overraskelserne er en del af festivalens dna, det har det sådan set altid været. Så vi fortsætter den linje, men tilpasser os naturligvis vilkårene«.
Hvor ondt gør det, når Northside får et navn som FKA Twigs? Eller Beck kommer på Smukfest og Faith No More på Tinderbox?
»Man kan da altid finde navne rundt om, som vi gerne ville have haft. Men igen, vi ærgrer os ikke over noget. Vi fokuserer på det, der er muligt. Jeg synes ikke, at vi savner nogen på vores program«.
Hvordan har det at rykke musikprogrammet til onsdag-lørdag påvirket jeres muligheder?
»Det virker rigtig godt, synes jeg, selv om det selvfølgelig er svært at sige noget klart om endnu. Men det er blevet godt modtaget. Især det her med søndag som en hjemrejsedag passer mange godt. Hvorvidt festivalen starter onsdag eller torsdag, det er folk ret large over for. Det gode for os er, at det giver flere muligheder i forhold til bookingen, at vi kan tælle onsdag med. Men både vi og publikum skal lige have mulighed for at vænne os til modellen, før vi kan få det fulde udbytte af den«.
Har der været en bevidst strategi om at satse på danske og nordiske navne i år? Eller udgør de den samme andel som sædvanlig?
»Der er måske en lille smule flere i år, men det går op og ned fra år til år. Det er sådan lidt tilfældigt. Vi har nogle virkelig markante skandinaviske navne fra det midterste lag i år, såsom First Aid Kit, Kygo, Thåström og Veronica Maggio. Flere af de nordiske navne er jo ikke bare nordiske navne, der er virkelig tale om internationale navne, der spiller på scener over hele verden. Så på den måde er det en smagssag, om man vil fokusere på dem som internationale artister eller som nordiske artister«.
Læs også: Roskilde Festival: Her er de 15 største scoops blandt dagens offentliggørelser
Læs også: Roskilde Festival afslører det fulde program: 85 nye navne på plakaten
Læs også: Kære Kendrick: Syv ønsker til rapperens koncert på Orange Scene
Læs også: Vi nedbryder fordommene: Derfor skal du glæde dig til Nicki Minaj på Roskilde Festival
Læs også: Party time: Seks navne der bringer festen til Roskilde Festival
Læs også: Roskilde-anbefalinger: Seks stærke rappere fra hiphoppens nye generation