1. Father John Misty
Det hele startede med ovenstående (geniale) optræden hos David Letterman. Josh Tillman aka Father John Misty var tilbage stærkere og mere sarkastisk end nogensinde, og han fulgte i februar fornemt op med et af årets hidtil bedste album, ‘I Love You, Honeybear’.
Tillman er en historiefortæller af Guds nåde, og hans rablerier om småproblemer på den ene side og en satiriske udlægning af tingenes tilstand i nutidens USA på den anden er både rammende og komplet charmerende. En samfundsrevser pakket ind som velklædt boheme, hvor ordene bliver serveret over storladne arrangementer med violioner og hele pibetøjet.
At amerikaneren tilmed er noget af en entertainer er bare prikken over i’et, og hans optræden på Roskilde Festival burde blive en både underholdende og ekstremt vellydende en af slagsen.
Læs om flere af dagens Roskilde-scoops på de følgende sider.
2. Soak
Hendes pas viser ikke mere end 18 år, men nordiske Bridie Monds-Watson er ganske enkelt ikke til at stå for. Hendes blide, men stadig småhæse vokal emmer af både ungdommelig frustration og salig skønsang, og specielt på ‘Sea Creatures’ fra tidligere i år kom hendes musikalske personlighed for alvor til skue over grædende strygere, bølgeskvulp og gyngende ‘Stand By Me’-bas.
På Roskilde Festival kommer Soak med fuldt band, og med en udgivelse i juni lander hendes debutalbum ‘Before We Forgot How to Dream’ lige i tid til, at man kan nå at lære teksterne, så det for alvor bliver muligt at drømme med en salig eftermiddag med solen i nakken. Glem dog ikke de gamle ep’er.
3. Jungle
Det virker ikke til, at Jungle har tænkt sig at holde om med at turnere lige foreløbig. Og hvorfor også holde pause, så sjovt som briterne med Tom McFarland og Josh Lloyd-Watson i front ser ud til at have det på scenen?
Kollektivets opdaterede soul og funk er næsten lavet til at spille live, og mens Jungle på papiret er en duo giver det mere end mening, at foretagendet med tiden er blevet opgraderet til et syv mand stort band, der med kor og indlevelse i top leverer hoftevrikkende glansperler som ‘Busy Earnin’, ‘Platoon’ og ‘The Heat’ i fuldt flor.
Debutalbummet fra sidste år holdt ikke vand hele vejen igennem (men det gør de færreste album nu), men der er også et eller andet ved Jungle der bare signalerer, at musikken bliver lavet i studiet for rent faktisk at kunne blivet spillet serveret fra en scenekant.
Om scenen bliver Avalon eller Arena, funkfest skal det nok blive.
4. Kendrick Lamar
Denne her kommer vi ikke udenom. Kendrick Lamar er dagens absolut bedste booking, og tidspunktet kunne sådan set heller ikke være bedre. For små to uger siden leverede Compton-rapperen et mesterværk med det kaotisk omfattende, men ekstremt fascinerende ‘To Pimp a Butterfly’, der gjorde det umulige at følge op på 2012’s skelsættende ‘Good Kid, m.A.A.d. City’.
Ikke at det nye album er hverken bedre eller dårligere end sin forgænger, sådan kan og skal det slet ikke sættes op. Det her er Kendrick med en ny vision, der er både politisk og personlig. Det giver ikke mening at beskrive helheden her (læs vores seksstjernede anmeldelse i stedet), men sikkert er det, at Kendrick har lagt sig solidt i spidsen af det monstrøse kapløb, der i disse tider hersker indenfor hiphop-land, hvor den ene prestigefyldte plade lander efter den anden.
Efter i 2013 at have indtaget Arena bliver Kendrick i år opgraderet til Orange Scene, og det store spørgsmål er således, om han kan leve op til den indlevelse, det kræver af en rapper på så stor en scene. Vores bud er, at han kommer til at klare opgaven fortrinligt, men forhåbentligt tager han et band med til de i denne omgang funkede og boblende produktioner.
5. Joanna Gruesome
Modsætninger giver som bekendt ofte et særligt resultat, hvis de bliver mikset ordentligt. Joanna Gruesome prøver ikke at blande olie og vand, men det er lige før. Den walisiske kvintet er nemlig på den ene side fandenivoldske garage-punkere og på den anden twee-glade twenty somethings, der leverer de powerfyldte sange med ungdommelig naivitet. Det er næsten skizofrent, men der er noget charmerende over det ene øjeblik at befinde sig i en mental moshpit for det næste bare at have lyst til at kramme sin sidemand.
‘Last Year’ er endnu et fornemt eksempel på den enestående formel, der til juni udspiller sig i albumformat på bandets andet af slagsen, ‘Peanut Butter’. Forbered dig på at få både tæsk og kærlighed.
6. Perfume Genius
Mike Hadreas har gennemgået noget af en forvandling. På sine tidlige album (og sidst han besøgte Roskilde Festival) sad han begravet bag et piano med tangenterne og sin vokal som eneste arsenal, men på ’Too Bright’ fra sidste år kom amerikaneren for alvor ud af sin skal med elektroniske elementer og et større sonisk råderum, der understøtter de gribende tekster, hvor Hadreas blandt andet kommer omkring sin homoseksualitet – tjek bare den ovenstående anti-homofobi-hymne ’Queen’.
I takt med musikken har Hadreas live også bevæget sig i front på scenen, og som set i Letterman-klippet er han mere end klar til at vride hofterne af led på scenen.
7. Kevin Gates
Drake har efterhånden patenteret begrebet om at være ‘rapper med følelser’, men Kevin Gates fra Baton Rouge kan bestemt også være blød – og så kan han på den anden side være så hård, at han får nuværende Drake til at ligne Jimmy Brooks fra ‘Degrassi’. Igen.
Gates har et hav af mixtapes på samvittigheden, senest ‘Luca Brasi 2’, som vi forleden kårede til et årets hidtil bedste af sin slags med teksten »han kan lyde som den mest nådesløse gangster det ene øjeblik for få sekunder senere at være så følsom, at Drake virker som Tony Montana«.
Han har endnu sin major label-debut til gode, men kontrakten er hus, og det er bare et spørgsmål om tid, før den rørende gangster kommer ud til et bredere publikum. Hans optræden på Roskilde Festival er desuden hans første besøg på skandinavisk grund, så alene ud fra det grundlag er der tale om et scoop.
8. Africa Express med Damon Albarn
Sidste år leverede han en pragtpræstation, der i hvert fald befandt sig i top tre af Roskilde-koncerter anno 2014, men i år vender Damon Albarn tilbage i en noget anden sammenhæng. Han står nemlig for en at lukke årets festival ned, når han i front for Africa Express er skemalagt til at indtage Arena med en fem timer lang koncert.
Africa Express-projektet blev grundlagt i 2006 og har til formål at bygge bro mellem vestlige og afrikanske musikere. Det har gennem tiden resulteret i et hav af samarbejder og forskellige live-optrædener, og til denne koncert lover Roskilde Festival intet mindre end 100 musikere på scenen i løbet af de 300 minutter.
Det er på Albarns eget initiativ, at Arena bliver omdannet til en musikalsk legeplads, hvor jam-mentaliteten kommer til at være i højsædet, og er man det mindste interesseret i, hvad der foregår udenfor vores vestlige osteklokke burde der være en uforglemmelig oplevelse i vente. Da Africa Express i 2012 var på turné i England var Paul McCartney også med på scenen, så hav ører og øjne åbne.
9. DJ Mustard
»Mustard on the beat, hoe«.
Du har sikkert hørt kampråbet et utal af gange i nogle af de største hiphop- og r’n’b-hits fra de seneste tre år, men hvem er manden bag? Det drejer sig om superproducer DJ Mustard (der rent faktisk hedder Dijon til fornavn!), hvis minimalistiske hiphop-lyd med masser af håndklap og ‘hey’-udråb har domineret klubber på USA’s vestkyst med hård hånd. Og med tiden også helt naturligt spredt sig til resten af verden.
Mustard var chefarkitekt bag lyden på YG’s fremragende ‘My Krazy Life’ fra sidste år, ligesom han står bag hits fra Tinashe, Ty Dolla Sign og Big Sean. Sidste år prøvede han dog også kræfter med solotilværelsen på det stjernespækkede ’10 Summers’, og er du ude efter en koncert, hvor tidens hiphop-lyd bliver kondenseret ned til én mand bag en pult er DJ Mustards show garenteret et banger-fyldt sted at starte.
10. Hot Chip
De har haft patent på deres særegne blanding af legesyg electro og blød pop i mere end et årti, og selv om Hot Chip har leveret en solid strøm af album kommer deres festfyrværkeri endnu mere til sin ret på en scene. Det er nemlig ikke fem middelaldrende mænd bag hver deres computer: Hot Chip spiller live med bas, trommer, guitar, synths og det hele, og omdanner i processen deres elektroniske klagesange til en massiv fest, der kalder på kollektiv hypnose såvel som ekstase.
Forvent både kendinge som ‘Boy From School’, ‘Ready for the Floor’ og ‘I Feel Better’, men vær også forberedt på friskt materiale fra briternes kommende, sjette album ‘Why Make Sense’, der landet i maj.
11. Kaytranada
Han er blot 22 år gammel, men canadiske Kaytranada har i snart en lille håndfuld år henrykket med sin brobygning mellem elektronisk musik og hiphop og r’n’b. Han har meritter som både dj og producer, men er også blevet kendt for sine remixes, hvor han drypper house, trap og alt derimellem over tracks fra Janet Jackson, Pharrell, Beyoncé, TLC og mange, mange flere.
Han er også begyndt at arbejde sammen med rap-stjerneskuddet Vic Mensa, og med en pladekontrakt hos britiske XL Recordings (FKA Twigs, Jamie xx m.fl) skulle et debutalbum være på trapperne lige i tide til Roskilde Festival. Kaytranada spiller et live-set.
12. Nicki Minaj
Man kan sige mange ting om Nicki Minaj, men ingen kan tage fra hende, at hun er ekstremt underholdende. Mens de fleste utvivlsomt kender hende fra gigantiske pophits som ’Starships’ og ’Super Bass’ må man aldrig glemme, at Minaj er en mere end fortrinlig rapper. Hendes gæstevers på Kanyes ’Monster’ bliver altid hevet op i denne her sammenhæng, men ovenstående ’Beez in the Trap’ og adskillige andre albumskæringer (som altså ikke bliver spillet i radioen) vidner gang på gang om, at hun sagtens kan bide skeer med sine mandlige konkurrenter.
Dertil skal man selvfølgelig forvente et show. Et fuldstændig over the top et af slagsen, der normalt hører hjemme i Disney Land. Sådan var det i hvert fald i 2012 i Forum, og der burde ikke herske nogen tvivl om, at Orange Scene i halvanden times tid bliver farvet komplet tyggegummilyserød af Minaj, mens hun skifter mellem aliasser som den sukkersøde Harajuku Barbie og den frembrusende Roman Zolanski.
Ja, popmusikken kommer sikkert til at dominere, men come on: Rihanna var sgu da underholdning af fineste slibning.
13. Foxygen
Sidste år beskrev vores anmelder (udover at uddele seks stjerner) Foxygens album ‘…And Star Power’ som »en skizofren, vodkastiv kanonkonge, der ruller rundt i 70’ernes L.A. og fra sadlen af sin velourbelagte kanon skyder rustent guldglimmer mod skræmte fremmede«, og der findes den dag i dag ikke en bedre beskrivelse af den californiske duo, der i en naivistisk rus kaster sig over pop, rock, punk, ballader og alt muligt andet, der er svært at forestille sig, med mindre man befinder sig inde i hovederne på Jonathan Rado og Sam France.
Og ja, så er det altså svært at finde en mere hysterisk underholdende frontmand end Sam France, der helt enkelt ikke virker til at kunne styre sine egne impulser på scenen. Tjek bare ovenstående klip, David Letterman er imponeret.
14. Egyptrixx
Hvis du ikke kan sove, skal du ikke regne med at blive lullet i søvn af Egyptrixx. Den canadiske producer er godt nok sat til at spille et natteset, men hans techno er sort som kul og de ambiente, metalliske klange ikke for sarte sjæle. Det er hertil svært at danse til, og kan til tider lyde som soundtracket til en eksperimenterende gyser.
Indrømmet: Ovenstående er måske ikke den store salgstale, men intet lys uden mørke, og hos Egyptrixx handler heller ikke om de enkelte sange, men om den muld under fødderne, man i sin egen lille trance kan få stampet op under sådan et natteset. Det handler om at forsvinde ind i sig selv – drøm eller mareridt.
Egyptrixx har tidligere udgivet album på det toneangivende, britiske pladeselskab Night Slugs, men ’Transfer of Energy (Feelings of Power) fra i år udkom på hans eget Halocline Trance.
15. Seinabo Sey
Vi tager den lige én gang til: Det er ikke nogen hemmelighed, at Sverige og popmusik har en historie, der får Danmark til at ligne Lilleputland, og Seinabo Sey er et af de nye skud på stammen, der skal bære traditionerne videre.
Sangerinden med de gambiske rødder er dog mere soul end pop, og hendes vokal tårner som Eiffeltårnet op over de fyldige produktioner, der både titter mod klassisk soul og mere grænsesøgende r’n’b.
Historien melder, at hendes vokal skulle være lige så god live, men vil man have syn for sagen er det altså med at troppe op til hendes Roskilde-koncert, hvor man kan høre sangene fra sidste års debut-ep ’For Madeleine’.
Læs også: Q&A med Roskilde Festivals programchef: »Hiphop på Orange har været en tilvænningssag for mange«
Læs også: Roskilde Festival afslører det fulde program: 85 nye navne på plakaten
Læs også: Kære Kendrick: Syv ønsker til rapperens koncert på Orange Scene
Læs også: Vi nedbryder fordommene: Derfor skal du glæde dig til Nicki Minaj på Roskilde Festival
Læs også: Party time: Seks navne der bringer festen til Roskilde Festival
Læs også: Roskilde-anbefalinger: Seks stærke rappere fra hiphoppens nye generation