Top Track: Major Lazer & DJ Snake feat. Mø ‘Lean On’

Top Track: Major Lazer & DJ Snake feat. Mø ‘Lean On’

I fredags teasede med en 15 sekunder lang smagsprøve, men nu er hele hendes samarbejde med Major Lazer og franske DJ Snake landet. ‘Lean On’ er første single fra Major Lazers kommende, tredje album, som Diplo allerede har afsløret også får besøg af Ariana Grande, Pusha-T og Ellie Goulding.

»Blow a kiss / fire a gun / all we need is somebody to lean on«, synger Mø i omkvædet, og den danske sangerinde tager da også rimelig meget ejerskab over den smågyngende, sprælske single, der dog i tempo og festkarat er en del tættere på ‘Get Free’ end ‘Pon de Floor’.

»Denne sang blev til igennem utallige frem og tilbage beats, vokal- og lyrik-udvekslinger, og en håndfuld studiesessions rundt omkring i verden, og jeg er super lykkelig over at være en del af denne collab! Siden jeg hørte ‘Get Free’ for første gang tilbage i 2012 var min store drøm en dag at komme til at arbejde med Major Lazer«, siger Mø, der selv var på banen sidst med nytårsballaden ‘New Year’s Eve’. 

Både Mø og Major Lazer spiller på årets Tinderbox Festival, så mon ikke singlen her bliver spillet live.

Seneste Top Track: Wangel ‘Seoul’

Læs også: Hør 10 festklare Major Lazer-remixes

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af