Distortion afslører monstrøs pakke af nye navne

Distortion afslører monstrøs pakke af nye navne

Det er en seriøs stærk pakke, Distortion i dag har annonceret til deres nye minifestival, Distortion Ø. Otte nye navne er kommet på plakaten: Bok Bok, Sophie, Redinho, Actress, Palmistry, Oneman og danske Eloq og Kenton Slash Demon.

Tunge spillere over hele linjen, og det er værd at bemærke, at samtlige udenlandske navne er britiske – sammen repræsenterer de dog en bred vifte af genrer. Bok Boks pladeselskab Night Slugs har kæmpet for fremtidsbas, fremstormende Sophie er sammen med QT og A.G. Cook bannerførere i den tyggegummi-agtige P.C. Music-bevægelse, og Actress’ krøllede techno-hjerne er i en liga for sig selv. Oneman dj’er for Rinse FM i London, mens Redinho hænger ud med pladeselskabet Numbers.

Det er dog ikke alt for i dag, da programmet for Distortion Club-arrangementerne på Culture Box også har set dagens lys med bookinger af blandt andre Jeff Mills, Deadbeat og Tale of Us.

Læs også: Her er 13 danske festivaler du skal glæde dig til

Distortion Club x Culture Box
3. juni: Jeff Mills (US) + Ctrls + Northern Structures + Philogresz + Joel Alter + Ena Cosovic
4. juni: Tale Of Us (IT) + Hunter/game (IT) + Pisetzky (IT) + Primal + Rekyl + Taha
5. juni: Francois X (FR) + DJ Pete (DE) + Deadbeat (live, CA) + Tim Andresen + Düring + Crizzy + Mikkel Ymer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af