Drake afslører albumdetaljer – har været i studiet med Beyoncé

Drake afslører albumdetaljer – har været i studiet med Beyoncé

Drake har efterhånden varmet op til ‘Views From the 6′, efterfølgeren til ‘Nothing Was The Same’ fra 2013, i over et år, og har sluppet adskillige numre og et mixtape siden da. I et nyt interview forklarer Toronto-rapperen imidlertid, at hans næste album slet ikke er så tæt på, som man kunne håbe.

I et stort interview med livstilsmagasinet Four Pins fortæller Drizzy, at han indtil videre kun er tilfreds med to sange fra ‘Views From the 6’ – den ene er en eksperimenterende game changer, og den anden er et samarbejde med Beyoncé.

Drake forklarer, at han er klar til at afvige fra sin hitformel og chokere sine fans ligesom Kanye gjorde det, da han overraskede alle med autotune-albummet ‘808s & Heartbreak’, men at produceren Boi-1da har opfordret Drake til »at lytte til sangen, der ikke er med Beyoncé, et par ekstra gange, inden han beslutter, om den er god eller ej«.

Ifølge artiklen er Drake tilsyneladende i studiet de næste par måneder for at arbejde på albummet, men hvornår vi får noget af det høre, melder historien intet om.

Læs også: Lyt: Drake er i det følsomme hjørne på bonusnummeret ‘My Side’

Læs også: Vi rangerer: Drakes album fra værst til bedst

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af