Sun Kil Moon gæster Bremen med nyt album

Sun Kil Moon gæster Bremen med nyt album

Han udgav et af sidste års allerbedste album med ‘Benji’, og Mark Kozelek aka Sun Kil Moon var endda forbi Danmark over flere omgange. Nu vender den fabelagtige historiefortæller dog tilbage til København, når han den 22. juli giver koncert i Bremen Teater.

Det bliver dog ikke med ‘Benji’ i fokus, da det nye Sun Kil Moon-album ‘Universal Themes’ lander lidt i forkøbet, nemlig den 1. juni. Med en sangtitel som ‘Cry Me a River Williamsburg Sleeve Tattoo Blues’ lader det ikke til, at Kozeleks særegne humor er på vej ud, og tilbage i november kunne man også mæske sig i albumforsmagen ‘The Possum’.

Billetsalget er i gang nu via Billetnet.dk.

Sun Kil Moon (US)
22. juli
Bremen Teater, København
Billetpris: 200 kr.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af