Lyt: Vince Staples brænder igennem på den intense ‘Señorita’

Lyt: Vince Staples brænder igennem på den intense ‘Señorita’

Han udgav sidste år den voldsomme og voldsomt anmelderroste ep ‘Hell Can Wait’, og nu er Vince Staples klar med første track fra sit kommende debutalbum.

På ‘Señorita’ har Long Beach-talentet ikke ændret den konfrontatoriske stil, når han rapper hen over et langsomt slæbende beat og et frygtindgydende klaver, der burde høre hjemme i en horrorfilm. Undervejs støder man på en sample af Future-nummeret ‘Covered N Money’, ligesom den svenske sangerinden Snoh Aalegra har bidraget til den sidste del.

»We crabs in a bucket, he called me a crab / so I shot him in front of the Douglas / I cannot be fucked with, we thuggin’ in public«, rapper Staples med den indædte intensitet, der er blevet han største styrke.

Du kan opleve Vince Staples på dansk jord den 20. juni, når han giver en Soundvenue Session i Lille Vega.

Læs også: Ønskeliste: Vince Staples og ni andre vi drømmer om at høre på Kanyes kommende album

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af