Otte album, der har formet Shamir: »Jeg startede et band en måned efter, at jeg opdagede det«

Hans hjerte banker for både pop og punk, Taylor Swift og The Slits. Det musikalske legebarn fortæller her om de plader, der har gjort ham til den, han er i dag.
Otte album, der har formet Shamir: »Jeg startede et band en måned efter, at jeg opdagede det«
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det første der betød noget

The Who ’The Best Of’
»Albummet var det første, jeg selv købte, uden at have hørt om det fra mine forældre først. Jeg var ni år gammel og var blevet meget overvældet efter at have hørt ’My Generation’ i fjernsynet. Især Roger Daltreys stemme gjorde indtryk på mig. Albummet var starten på min musikalske rejse. The Who er helt klart et af mine yndlingsbands«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fik mig til at ville være musiker

Vivian Girls ’Everything Goes Wrong’ (2009)
»Som barn lyttede jeg meget til popmusik, fordi jeg godt kunne lide den ubekymrede vibe. Men efter, jeg som 16-årig opdagede Vivian Girls, der spiller punk, men har gode popmelodier, indså jeg, at punkmusik var svaret. Albummet gav mig en DIY-attitude over for musik, som gjorde mig til en bedre sanger og musiker. Jeg startede et band en måned efter, at jeg opdagede albummet«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Et musikalsk vendepunkt

Marina and the Diamonds ’Electra Heart’ (2012)
»Albummet fik mig til at ville lave popmusik. Det var soundtracket til en sommer, hvor jeg arbejdede i en lille by uden for Las Vegas og måtte køre i bus tre timer frem og tilbage hver dag. Jeg begyndte at lave elektronisk popmusik i samme stil, og Marina tweetede til mig, at hun godt kunne lide min musik. Det var helt skørt. Som om cirklen var sluttet«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Festede til albummet som teenager

Vampire Weekend ’Vampire Weekend’ (2008)
»Jeg festede ikke som teenager, haha. Men min ven Theresa og jeg lyttede altid til dette album, når vi hang ud eller festede alene sammen. Hun var min eneste ven dengang. Albummet er meget pulserende og dansabelt med de afrikanske trommer. Det er vanvittigt, for jeg er nu signet hos XL Recordings, som også er Vampire Weekends selskab«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Blev spillet i mit barndomshjem

Taylor Swift ’Taylor Swift’ (2006)
»Som barn var jeg meget opsat på at blive countrymusiker, og albummet var en stor inspiration for mig. Da jeg opdagede hende, var hun stadig 16 år, havde langt bølget hår og skrev countrysange på sin guitar, og mit mål var bogstaveligt talt at være hende. Jeg skrev en masse Taylor Swift-lydende sange, men fordi min stemme er så unik, kom jeg aldrig til at lyde helt som hende«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

En stor inspiration

The Slits ’Cut’ (1979)
»Det er mit absolutte yndlingsalbum, intet andet kan komme i nærheden. Første gang jeg hørte det, følte jeg, at jeg var på en anden planet. Jeg elsker Ari Ups stemme, og sangene er fantastiske, blandt andet på grund af brugen af reggae og punk sammen. Jeg opdagede albummet som 13-14-årig og har lyttet til det hver måned lige siden«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ville ønske jeg havde lavet

Natalia Kills ’Trouble’ (2013)
»Albummet er popperfektion i mine øjne. Natalia Kills både synger og rapper på det, og hendes stemme og sangskrivningen er fantastisk. Jeg synes, at hun fandt sin stemme på det album, og sangen ’Saturday Night’ er en af mine yndlingssange nogensinde. Jeg opdagede albummet, da en ven sendte mig sangen ’Devils Don’t Fly’ på Twitter. Jeg blev blæst bagover«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Minder mig om min første kærlighed

The Velvet Underground ’The Velvet Underground & Nico’ (1967)
»Jeg tror faktisk aldrig, jeg har været forelsket. Men dette album minder mig om den første person, jeg havde stærke følelser for, som jeg mødte i en musikhistorietime i mit andet år på highschool. Vi lyttede til en masse gammel musik, blandt andet The Velvet Underground. Vi lavede en plakat af dem sammen, som jeg stadig har«.

Læs anmeldelse: Shamir ‘Ratchet’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af