Uimodståelige Shamir hylder disco og house på neonlysende festdebut

Uimodståelige Shamir hylder disco og house på neonlysende festdebut
Uimodståelige Shamir hylder disco og house på neonlysende festdebut - Ratchet
5 6
Shamir
'Ratchet'

Album, XL/Playground

Las Vegas. Fyldt med lykkejægere, millionærer, showgirls og ludomaner. Spækket med neonlys, poppende champagneflasker, beskidte penge og roterende rouletter. Men også et sted, hvor fantasi og virkelighed mødes, et sted, hvor den amerikanske drøm om rigdom, frihed og berømmelse lever ufortrødent.

Det er netop dén kontrastfyldte kærlighed til det campede spillemekka i Nevada-ørkenen, der får 20-årige Shamir Bailey til at åbne sit debutalbum med den glødende, bittersøde discohouse-fusion ’Vegas’: »The city has just what you need, come and play«, forfører han ironisk.

House, disco, funk, powerpop og rap bliver hyldet på ’Ratchet’ med en entusiasme, som havde amerikaneren netop opdaget alle disse genrer på en våd bytur i syndens by. Hvilket ikke er helt usandsynligt i betragtning af Shamirs unge alder. »They say I’m one big party machine«, indrømmer han også på dansegulvsfylderen ’Make a Scene’, mens koklokken danser og funk- og diskorytmerne går direkte i lemmerne.

I tæt samspil med produceren Nick Sylvester fra selskabet Godmode er det lykkedes den XL Recordings-signede charmør at kreere et uimodståeligt, neonlysende hyldestalbum til de bedste genrer fra dansegulvet og løfte arven fra koryfæer som Hot Chip og LCD Soundsystem med en uforfærdet selvtillid og nonchalant selvfølgelighed.

Shamirs dragende stemme kan bedst betegnes som en sammensmeltning af Michael Jackson, Prince og Grace Jones – til tider bruger han vokalen til at agere soulet diva, andre tider til at bide bidsk fra sig. »Ever since I was eight I was attached to a mic, wanted a guitar before I wanted a bike«, rapper Shamir på den flabede, koklokke-dominerede ’On the Regular’, der også byder på slagkraftige, Robyn-værdige punch lines som »Don’t try me, I’m not a free sample, step to me and you will be handled«.

En af albummets største fuldtræffere er dog ikke et eksploderende festfyrværkeri. Derimod er det på ’Demon’ – en stort anlagt powerballade med selvdestruktion som tematisk omdrejningspunkt og wild child Rihanna som åbenlyst forbillede – at Shamir afslører en mere personlig side og demonstrerer en stor fornemmelse for følelsesfuld pop. »We’re on the fastlane, it’s you and me together always«, beretter Shamir om et afhængighedsgørende Bonnie & Clyde-kærlighedsforhold, der har kurs mod katastrofen: »If I’m the demon, then you’re the beast that made me«.

Men udover de få ballader er ’Ratchet’ et herligt festalbum med stort ’F’, så mangler du noget spritnyt at sætte på anlægget, når du weekend-dj’er, er dette et ubetinget must buy.


Kort sagt:
Med ’Ratchet’ er det lykkedes den XL Recordings-signede charmør fra Vegas at kreere et uimodståeligt, neonlysende hyldestalbum til de bedste genrer fra dansegulvet og løfte arven fra koryfæer som Hot Chip og LCD Soundsystem med en uforfærdet selvtillid og nonchalant selvfølgelighed.

Læs også: Otte album, der har formet Shamir: »Jeg startede et band en måned efter, at jeg opdagede det«