Premiere: Karl William er gæst på Headshops debutnummer – se også spilleplan til Hukaos’ Distortion-fest

Premiere: Karl William er gæst på Headshops debutnummer – se også spilleplan til Hukaos’ Distortion-fest
Foto: Søren Rønholt/Soundvenue

Hukaos står på torsdag for en af Distortions vildeste gadefester, men det tætpakkede arrangement serverer ikke udelukkende velkendte navne. Gadefesten byder nemlig også på en debutkoncert fra danske Headshop, der i øjeblikket forbliver komplet anonym, men ikke desto mindre nu har udsendt sit første nummer ‘Fejlmelding’, som vi her har premiere på – lyt med nederst.

Karl William gæster med et vers, mens Headshop selv (måske?) gentager linjen »fejlmelding, der er ingen plads på heart disc’en«. Anonymiteten til side er tracket både svært betagende og ret opfindsomt: En omgang syret, forvrænget popmusik med et smældende hiphop-beat og trippende synthesizere.

Sammen med ‘Fejlmelding’ har Hukaos også delt tidsplanen til deres Distortion-fest, som udover Headshop byder på Karl William, Saint Cava, Emil Stabil, Anya og mange, mange flere.

Læs mere om gadefesten på Facebook HER.

Læs også: Her er Distortions 13 vildeste gadefester

Hukaos x Distortion Vesterbro
16:00: Lil Label / Emil Stabil / Young Bong
16:15: Eloq
16:50: Liss
17:15: Headshop
17:30: Larger Than Life
18:00: Saint Cava
18:30: Heimdals Sidste Vogter
19:00: Tais
19:30: Louis Rustum
20:00: Anya
20:30: Thøger Dixgaard
21:00: Karl William
21:30: Eloq closing set