Soundvenue Showdown: Lynkursus i alle de optrædende til vores fest i Street City

Soundvenue Showdown: Lynkursus i alle de optrædende til vores fest i Street City
Anya under Distortion på Vesterbro. (Foto: Marcus Andreassen)

Tirsdag aften rykker vi ind i Street City med årets vildeste Roskilde-fest og et bugnende lineup med nogle af de stærkeste nye navne fra musikscenen herhjemme. Her får du et lynkursus i alle de optrædende til vores Soundvenue Showdown, så du er helt klar til når det går ned.

20.00: Kill J

Julie Aagaard aka Kill J har faktisk ikke rørt synderligt på sig siden den fornemt legende synthpop-single ‘Cold Stone’ fra sidste år, men denne koncert burde være et åbenlyst sted at opleve nye numre fra sangerinden med den vilde vokal.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

21.00: Liss

Danske Liss har kun udgivet ét eneste nummer, men ‘Try’ er simpelthen en fuldstændig uimodståelig lille popperle, der skeler til både funk og soul med sin slap-bas og kælne guitartoner.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

21.25: Headshop

Ingen ved, hvem der gemmer sig bag Headshop-aliasset, men sikkert er det, af ‘Fejlmelding’ med Karl William som gæst er et af de mest opfindsomme og betagende numre, der er kommet ud af den danske talentmuld i 2015. Har indtil videre også sluppet tracket ‘Internettet’.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

21.45: Larger Than Life

De har brugt sommeren på at agere support på Lord Sivas turné rundt om i Danmark, men Larger Than Life har stadig kun udgivet ét nummer: Den forskruede ‘Over’, der er fremtidssoul camoufleret som pop. De tre medlemmer er dog alt andet end nye på scenen, da Larger Than Life udgøres af Victor Groth og Mathias Marcussen fra Waldo & Marsha og Carl Emil Johansen, der som Carl Barsk har produceret for både Anya, Heimdals Sidste Vogter og Hukaos.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

22.10: Waldo & Marsha

To af medlemmerne fra Larger Than Life bliver bare på scenen, for efterfølgende overgives pladsen til Waldo & Marsha, der startede ud som fornemme shoegaze-formidlere for med årets ‘In It to Win It’-ep at springe ud som rosedrikkende syrepop-hoveder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

22.35: Anya

Det startede for et halvt år siden med ‘Greet Me’, og siden da har Danmark taget imod Anyas fløjsbløde soul-vokal med åbne arme. Kom og syng med på ‘Snap Back’, ‘Fort Knox’ og ‘Need to Know’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

23.00: Tais

Fra kl. 23.00 står der Hukaos på programmet, og første eksponent for r’n’b- og hiphop-kollektivet er musikalsk mastermind Tais, hvis mere poppede solomateriale bevæger sig i en international retning med ‘Ecstasy’-ep’en fra i år som pejlemærke.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

23.20: Louis Rustum

Hukaos’ eneste deciderede rapper, der med lidt inspiration fra både Drake og Frank Ocean opererer i et melankolsk univers af hiphop med bløde produktioner og mere sang-orienterede passager. Udgav i slutningen af 2014 ep’en ‘Tomorrowtonite’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

23.40: Thøger Dixgaard

Måske det Hukaos-medlem, der har bredest appel, og danskerne har da også taget Thøgers vuggende og ultra-behagelige pop på numre som ‘Former’ og Blød indeni’ til sig med kyshånd.

Tilmeld dig Soundvenue Showdown-eventen på Facebook HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Se masser af billeder fra Sunday Bash-festen i Street City med Kesi, Mø og Mendoza

Læs også: Mø dukkede overraskende op i Street City med ‘Lean On’ – se billeder og video

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af