1. Kevin Gates ’Murder For Hire’
Det er som om, der ikke er nogen distance mellem Kevin Gates og omverdenen. Uanset om han udbryder »real niggas eat booty« i et interview, der siden er gået viralt, eller om han spontant omfavner lydmanden, som han gjorde på Roskilde Festival, fordi han aldrig havde spillet med ordentlig lyd før – Louisiana-rapperen er måske den mest rå, uforstilte og åbne rapper lige nu.
På ’Murder For Hire’ bruger Gates til gengæld ikke sin overvældende vokal til at udforske følelser, men som værktøj til at lave de mest bombastiske trap-sange man kan tænke sig: ’Rican Johnny’ er en fortsættelse af hans tidligere 2015-hit ’John Gotti’, og så medrivende at man næsten kunne kalde det stadion-trap, mens ’Mexico’ får narko-import fra Mellemamerika til at blive episk som en spaghetti-western. Og så er der ’Khaza’, den magtfulde afslutter, der har en fristil-agtig intensitet, der er svær ikke at blive imponeret af.
Download mixtapet HER.
2. Lucki Ecks ’X’
Chicago-rapperen Lucki Ecks kombinerer stadig særdeles stoner-agtige tekster med beats der både er inspirerede af Houstons chopped’n’screwed-æstetik, trap og døsig internet-rapæstetik. Men ’X’ er måske hans mest åbne album indtil videre: På ’Low Life’ får vi et decideret omkvæd, ’Lil Bitch’ har et pitchet stemmesample som et newyorker-track fra start-00’erne og ’None Other’ blander 90-rap-lyd med decideret trappede trommer.
Derudover er det en helt genial ide at lave et Chance the Rapper-samarbejde over et beat af Chief Keef-produceren Young Chop (’Stevie Wonder’). Dét track lyder som om Chance og Ecks har taget svampe og syrer helt ud, og det er helt i albummets ånd: Alt her er syret, nørdet og virkelig originalt.
Download mixtapet HER.
3. King Louie ’Drilluminati 3’
King Louie har mere eller mindre selvstændigt opfundet drill-genren samtidig med, at han er den måske mest eksperimenterende vokalist i hiphop lige nu: Hans flow slæber sig snøvlende hen af beatet for pludselig at eksplodere i råb og hyl, dernæst for pludselig at trække sig helt væk, så hans adlibs (der tit er maskingeværslyde) kan ramponere beatet.
De vokalteknikker er i fuld effekt på hans nyeste udgivelse i ’Drilluminati’-serien: På det rendyrkede drill-track ’Throw Your Sets Up’ er han døsig og dundrende på samme tid, og på ’DX’ brummer/synger han »keep them fuck niggas from round me / I treat them like they ebola«. Derudover viser ’Drilluminati 3’ endnu engang King Louies evne til at vælge skæve og strålende beats: ’Ballin’ er en øm autotune-hyldest over det mest svævende beat siden Chief Keefs ’Citgo’, mens C-Sicks beat på ’Where I Come From’ tager producerens minimalistiske signaturlyd til nye niveauer med hjælp af noget så oldschool som et stemmesample.
Download mixtapet HER.
4. Chief Keef ’Almighty DP’
Chief Keefs første to udgivelser – gennembruds-mixtapet ’Back from the Dead’ fra 2011 og albumdebuten ’Finally Rich’ fra 2012 – var i høj grad samarbejder med produceren Young Chop, men siden Chief Keef er blevet mere eksperimenterende og utilregnelig, er det især produceren DP, der har fungeret som fast samarbejdspartner på det seneste.
Sammen har de lavet det sært melankolske og drømmende ’Nobody’-album i sidste december, og DP har desuden stået bag Chief Keefs 2014-internethits ’TEC’ og ’Fool Ya’, der også er at finde på dette mixtape. Det er tracks, der tager drill-udtrykket og placerer det i et melodisk univers, og den formel følger ’Almighty DP’ til nye ekstremer. Faktisk bliver det decideret drømmende: ’Don’t Love Her’ og ’Know She Does’ tager Keefs sære form for kærligheds-tracks til en helt ny dimension – tænk ’Back from the Dead’-tracket ’Save That Shit’ i en drømmepop-version.
Download mixtapet HER.
5. Fabolous ’Friday Night Freestyles’
I dag er mixtapes som regel udgivelser med helstøbte sange over originale beats, men sådan har det ikke altid været. Formatet startede med, at unge, sultne rappere ’jackede beats’ fra kendte sange, og rappede over dem for at vise, at de var bedre end stjernerne. En af de bedste til den disciplin var Fabolous, den nu garvede rapstjerne, der gik fra gadeudgivelser med DJ Clue til hitlister i starten af 00’erne.
I den seneste tid er Brooklyn-rapperen i stigende grad vendt tilbage til mixtape-formatet, først med den solide, kompromisløse ’Soul Tape’-serie, og nu med ’Friday Night Freestyles’, der tager formen tilbage til rødderne. Fabolous har nemlig udgivet en række freestyles over klassiske 90’er-beats som han nu har samlet sammen til et mixtape med selveste DJ Clue, som han jo startede sammen med. Resultatet er en lille tidsrejse med en af punchline-rappens absolut bedste repræsentanter.
Download mixtapet HER.
6. French Montana ’Casino Life 2’
Som alle Montana-mixtapes er ’Casino Life 2’ ujævnt, for langt og fyldt med gæsteoptrædener, der ikke rigtig passer ind. Men der er også – igen som på alle Montana-mixtapes – både nogle oprigtigt nyskabende tracks som country-rap-perlen ’Off the Rip’, nogle af de mest henkastede poprap-hits (’Yay Yay’) og tracks, der genskaber soulrap-magien fra karrierens begyndelse (’Hang On (Intro)’).
Nej, French Montana er ikke i stand til at lave et sammenhængende album, men han er aldrig kedelig at lytte til, og frem for alt lyder hans melodiske, lidt snøvlende flow altid som om han svæver over alle andre som om det hele er en leg. Han er helt enkelt en af de få, der virkelig virker som om han har det sindssygt sjovt med at rappe. Eller, sagt anderledes, prøv at ikke blive bare i lidt godt humør, når han starter tredje vers på ’Off the Rip’ med de her linjer: »Started with a hooptie and I went and got a Beamer / pull up in a boat, Titanic, La Marina!«
Download mixtapet HER.
7. Young Thug ’Barter 6’
Det her er ikke Young Thugs mest overvældende mixtape, og der er ingen åbenlyse hits som sidste års ’Danny Glover’ (selv om det er svært ikke at kaste hænderne op når ’Check’ kommer på). I stedet har Atlanta-rapperen koncentreret sit udtryk og gjort noget så uforudsigeligt som at skabe et sammenhængende, solidt og subtilt mixtape.
Tracks som ’Halftime’ eller ’Constantly Hating’ med mentoren Birdman har melodiske, minimale og sært magiske beats samtidig med, at Young Thug lyder mere fokuseret på at få komplekse flows til at slingre sig om hinanden end nogensinde – en ekstremt interessant udvikling for en rapper, der plejede at fokusere mere på umiddelbart eksplosive tracks end den her underspillede æstetik.
Husk at Young Thug besøger Danmark i august til Soundvenue Sessions både i Vega og på Train.
8. Towkio ’.wav Theory’
Ignorer mixtapets Joy Division-dystre cover: Det her er en rendyrket sommerudgivelse. Towkio er en del af SaveMoney-crewet, hvis mest kendte medlemmer er Chance the Rapper og Vic Mensa, og her trækker han på hele kollektivet samt deres venner for at skabe en slags lillebror til Chance og Social Experiments ’Surf’. Chance gæster da også på ’Clean Up’, et track der lyder som et glemt ’Acid Rap’-nummer.
Derudover er der ting som ’Inolved’ og ’Free Your Mind’, der operer et sted mellem Will Smiths ’Gettin’ Jiggy Wit It’ og Vic Mensas houserap-hit ’Down On My Luck’. ’RN’ er til gengæld nærmest i samme feelgood-kategori som Pharells seneste tracks. Det er, med andre ord, et ekstremt smooth og velproduceret mixtape (takket være projektets executive producer Peter Cottontale fra Social Experiment, der blandt andet har hevet Kaytranada ind), og derfor gør det egentlig ikke så meget, at Towkio aldrig formår at skinne igennem som stor personlighed, men i stedet holder sig i baggrunden.
Download mixtapet HER.
9. Audio Push ’The Good Vibe Tribe’
Audio Push er en skizofren størrelse. På den ene side har rapgruppen klart en kærlighed for boom bap-beats og klassiske rimstrukturer, på den anden er der noget hedonistisk over deres rim, der ikke sjældent handler om stoffer, fest og så videre.
Dén blanding gør dem til en gruppe ligesom Flatbush Zombies og The Underachievers: Crews der forener hiphoppens klassiske dyder med en ret så løssluppen ungdommelighed, der blander en fascination for det psykedeliske med en tilsyneladende uslukkelig festtørst. Det er strålende sorgløst og gruppens gode vibes smitter – og så bliver det heller ikke dårligere af, at de har inviteret nogle af den unge undergrunds mest interessante rappere som Isaiah Rashad og Vince Staples til at gæste.
Download mixtapet HER.
10. Sicko Mobb ’Super Saiyan, vol. 2’
Der er unægtelig noget guilty pleasure-agtigt over at lytte til Sicko Mobb, men der er samtidig også noget avantgardistisk over gruppens hyper-maksimalistiske tracks. Gruppens version af Chicagos poprap-genre ’bop’ er accelereret, autotunet og ekstremt hurtig – det er popsange på epo.
’Penny Hardaway’ og ’Trending Topic’ lyder som en blanding af eurodance og melodisk Atlanta-trap a la Future – bare speedet op til ekstremt tempo. Andre steder skyder Sicko Mobb ekstremt catchy tracks som ’Double Cup’ af på under to minutter, som om de havde travlt med at komme videre til næste track. Det er næsten lidt som det elektroniske kollektiv PC Music, der også tager popstrukturer og accelererer og intensiverer de mest sukkersøde dele indtil det hele nærmest eksploderer.
Download mixtapet HER.
Læs også: Se halvårets 10 vildeste musikvideoer