Video: Drake går all in som Bieber, Oprah, Kanye og Miley i ny video

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Man behøver ikke omgive sig af store biler, massiv bling og stanglækre damer for at give sine hatere svar på tiltale. Man kan tilsyneladende også bare give den som Justin Bieber. Og Miley Cyrus. Og alle mulige andre – lige fra Kanye West til en Ken-dukke.

Det er i hvert fald det, Drake gør i sin nye video til den minimalistiske, benhårde ‘Energy’ hentet fra surprise-skiven ‘If You’re Reading This It’s Too Late’. Med uhyggeligt vellagt makeup, fatsuits og dygtig animering går han all in på helt absurde parodier af en lang række prominente personer.

I samme ombæring som videopremieren løftede Drizzy også lidt af sløret for, hvad han går og sysler med for tiden. Han er i fuld gang med ny musik med både den britiske rapper Skepta og Toronto-hjemmedrengene i duoen Majid Jordan. Sidstnævnte samarbejde har allerede kastet nummeret ‘My Love’ fra sig, som du kan høre herunder.

Læs også: The Weeknds andet album er lige rundt om hjørnet

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af