Bekræftet: Kurt Cobains soloalbum udkommer i november

Bekræftet: Kurt Cobains soloalbum udkommer i november

Instruktøren af dokumentarfilmen ’Kurt Cobain: Montage of Heck’, Brett Morgen, har udtalt, at Kurt Cobains endnu unavngivne soloalbum udgives den 6. november på Universal Music. Det sker samme dag som filmen udkommer på DVD og Blu-ray.

Albummet vil udelukkende indeholde hidtil uudgivet materiale, og udover musikken fra filmen vil der være omkring 12 supplerende numre, lydmontager og en sketch.

I sit arbejde med ’Kurt Cobain: Montage of Heck’ gennemgik Brett Morgen Cobains arkiver og samlede mere end 200 timers materiale. Sangene spænder »fra thrash til ragtime og alt indimellem«, har Morgen fortalt Billboard.

»Det hele er blot Kurt alene med sin guitar. Det er ikke multi-trackede, færdige sange eller work-ups, men de er ekstraordinære, og jeg mener, at de giver en enestående indsigt ind i hans kreative proces. Jeg synes, at de bidrager til vores forståelse af Kurt både som musiker og som menneske«.

Læs også: Nyt Kurt Cobain-album bliver »filmisk« og »følsomt«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af