De rige bliver rigere: Se listen over verdens bedst tjenende dj’s

De rige bliver rigere: Se listen over verdens bedst tjenende dj’s
Listens nummer et, Calvin Harris.

Dj’s er nutidens rockstjerner, og igen i år har magasinet Forbes sammensat en liste over verdens bedst betalte af slagsen. Nedenstående liste strækker sig over de seneste 12 måneders indtjening og tæller både live-shows, musiksalg, salg af merchandise og sponsoraftaler.

Selve listen har dog ikke forandret sig synderligt, og i toppen finder man stadig Calvin Harris, som blandt andet tjener sine penge som resident-dj for Hakkasan-gruppens tre natklubber i Las Vegas og via reklamer for Giorgio Armani. Harris er desuden begyndt at date Taylor Swift, og parret har ifølge Forbes skubbet Jay Z og Beyoncé af tronen som det bedst tjenende par i show business.

På listen finder man også gamle kendinge som Steve Aoki, David Guetta og Afrojack, mens den 19-årige hollænder Martin Garrix er nyt navn i top ti. Navne som ifølge Forbes var tæt på toppen inkluderer Hardwell, Sebastian Ingrosso og DJ Snake.

Selve summen for listens top ti er fra 2014 til 2015 steget fra 267,5 til 275 millioner dollars.

Læs også: Diplos nye musikvideo er bevis på, at verdensstjernen er menneskelig

1. Calvin Harris – 66 millioner dollars
2. David Guetta – 37 millioner dollars
3. Tiësto – 36 millioner dollars
4. Skrillex – 24 millioner dollars (delt)
4. Steve Aoki – 24 millioner dollars (delt)
6. Avicii – 19 millioner dollars
7. Kaskade – 18 millioner dollars
8. Martin Garrix – 17 millioner dollars (delt)
8. Zedd – 17 millioner dollars (delt)
10. Afrojack – 16 millioner dollars
11. Deadmau5 – 15 millioner dollars (delt)
11. Diplo – 15 millioner dollars (delt)

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold