Gammel ASAP Rocky får lavet nyt ansigt i ‘Everyday’-video med Miguel, Mark Ronson og Rod Stewart

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Der er blevet spyttet nogle penge i den nye ASAP Rocky-video til ‘Everyday’, som netop har haft premiere via Apple Music.

Selve handlingen er lidt løs, men forestiller først og fremmest en ældre og livstræt udgave af rapperen, der ser tilbage på sin vilde ungdom og midt i nostalgiens bittersødme vælger at gennemgå plastikkirurgi – formentlig for at genvinde noget af sit tidligere jeg. Resten af videoen er således et flashback, hvor man i videoens narrativ ser tilbage på Rockys spæde opstart med vennerne og en lille romance.

Både Miguel, Rod Stewart og Mark Ronson, som gæster tracket på ‘At.Long.Last.A$ap’, har forskellige biroller i musikvideoen.

ASAP Rocky er for tiden også aktuel med sin første filmrolle i narkokomedien ‘Dope’, som vi netop har annonceret en Soundvenue forpremiere på den 15. september i Empire.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af