Video: Drake og Majid Jordan holder haremsfest

Forleden dressede Drake godt og grundigt op, da han tog til eksklusiv herremiddag med Future på ‘Where Ya At’. Nu er både tempo og dresscode sat et nøk ned, når Drake besøger den fremadstormende r’n’b-duo Majid Jordan på den røgfyldte, brandvarme billedside til ‘My Love’.

‘My Love’ røg oprindeligt i æteren i juli via Drakes Beats 1-radioprogram, OVO Sound Radio, men druknede en kende, idet både den skingrende ‘Energy’-video (samt ikke mindst en vis bitchfight med Meek Mill) simultant løb med opmærksomheden. Det gør det canadiske trekløversamarbejde op med på denne eksotisk-erotiske musikvideo, hvor følsom inderlighed får frit spil blandt vandpiberøg, pagne og gudeskønne haremskvinder.

Læs også: Drake-koncert udstiller bitter strid mellem Tidal og Apple Music