1. Janet Jackson ’Unbreakable’ (ude nu)
I en evig strøm af ny information, ny musik og nye kunstnere, der gerne vil slå igennem som morgendagens stjerner og opretholde momentum gennem en fast rate af udgivelser, er der noget betryggende ved de ældre velkendte navne, der dukker op fra tid til anden. Janet Jackson er en af disse, og da hendes seneste udgivelse var ’Discipline’ fra 2008, kan ’Unbreakable’ med rette kaldes et comeback-album. Selv om stemmen ikke helt er hvad den har været, og selv om albummet indeholder enkelte kiksede afstikkere til EDM og trap, er det uden tvivl et værdigt comeback for r’n’b-stjernen.
Listen fortsætter på de følgende sider.
2. Deafheaven ’New Bermuda’ (ude nu)
San Francisco-gruppen følger op på succesen med ’Sunbather’ ved at skrue op for ambitionerne og udvide udtrykket. Hvor det foregående album skabte en hybrid mellem black metal og shoegaze i støjende udbrud blandet med postrockede instrumentalstykker, er der på ’New Bermuda’ skruet mere op for metallen og mere ned for shoegazen, selv om det varierede udtryk består. Resultatet er en kraftpræstation, der spænder over inspirationer helt fra Slayer til Oasis.
3. Emma Acs ’Give in to Whatever’ (ude nu)
Den danske psych-spire er efter fire års pause ude med sit andet album, og Emma Acs har så at sige rystet posen, hvilket har resulteret i et mangfoldigt og spraglet album, der på uforudsigelig vis stikker i mange forskellige retninger. Et lyt værd for alle dem, der ikke forventer musik skrevet efter normerne eller konventionerne.
4. John Grant ‘Grey Tickles, Black Pressure’ (9. oktober)
Det er det tredje album fra singer/songwriterens hånd siden han debuterede som soloartist i 2010 og (endelig) fik det gennembrud, der ikke lykkedes med 90’er-bandet The Czars. Det andet udspil ’Pale Green Ghosts’ var præget af synths og elektroniske elementer, der stod i kontrast til den bløde og følsomt-satiriske folkrock, og den første smagsprøve fra ’Grey Tickles’, singlen ’Disappointing’, er både clavinet-funky og dansabel, så måske er det en ny side af John Grant, der folder sig ud på ’Grey Tickles, Black Pressure’.
5. Kelela ‘Hallucinogen’ (9. oktober)
R’n’b-sangerinden Kelela imponerede med ’Cut 4 Me’-mixtapet fra 2013 og levede op til live-forventningerne med sin optræden på Roskilde sidste år. Hendes smidige vokal vækker minder om hedengangne Aaliyah, men beatsene er mere maskinelle og bastunge, hvilket blandt andet har fået Solange og Björk til at udtrykke deres begejstring. Singlen ’Rewind’ er produceret af Arca, der blandt andet er kendt for at have samarbejdet med Kanye West og FKA Twigs. Ventetiden på ’Hallucinogen’ har været lang, og ep’en skulle også have været ude tidligere på året, men blev angiveligt udskudt på grund af Kelelas perfektionisme.
6. Deerhunter ’Fading Frontier’ (16. oktober)
Et af 00’ernes største navne indenfor den alternative rock er stadig fuldt ud aktive, og den legende funk-psykedeliske single ’Snakeskin’ vidner om en gruppe, der ikke er gået ned på kreativitet, attitude eller guitarlyd. Forsanger og frontmand Bradford Cox har beskrevet albummet som deres mest komplekse og tilgængelige til dato, og de nye sange vil nok også blive luftet til bandets november-koncert i Store Vega, der er arrangeret af CPH:DOX.
7. Neon Indian ’VEGA INTL. Night School’ (16. oktober)
Selv om chillwaven for længst er død og begravet fortsætter Alan Palomo, der under kunstnernavnet Neon Indian var en af stilartens mest populære navne. Han var sådan set allerede gået videre til at lave synthpop på 2011’s ‘Era Extraña’, og det lader ikke til at udtrykket er radikalt anderledes på ‘VEGA INTL. Night School’, selv om singleforløbere har peget mod mere funky og reggae-lydende inspirationer. Det er ikke mindre end skamløst catchy, og hvordan det fungerer udformet i albumformat bliver spændende at se.
8. The Minds of 99 ’Liber’ (16. oktober)
The Minds of 99’s seneste to år har været én lang sejrsgang med koncerten på Orange Scene i sommers som foreløbig kulmination, så man må sige, at der med ’Liber’ ligger et vist forventningspres på de seks medlemmer. Med debutens postpunk og dansksprogede tekster ramte de noget i folkedybet, og det er måske arven efter Kliché, der har givet genklang i den kollektive bevidsthed. Om de kan leve op til deres eget niveau med den svære toer må vise sig med ’Liber’.
9. Raury ‘All We Need’ (16. oktober)
Den blot 19-årige Raury Alexander Tullis har med en opsigtsvækkende blanding af pop, folk og rap fået verdens opmærksomhed. Han står han som et stjerneskud uden for gængse genrekategorier, og vi har tidligere nævnt ham som et lovende navn, ligesom han blev fremhævet på BBCs Sound of 2015-liste, der tidligere har forudset gennembruddene for blandt andre Sam Smith og Haim. Raurys albumdebut ’All We Need’ gæstes af prominente navne som RZA, BIG K.R.I.T. og Tom Morello og indeholder desuden produktioner fra blandt andre Danger Mouse, så mon ikke gennembruddet står lige for?
10. Joanna Newsom ’Divers’ (23. oktober)
Det er over fem år siden, der sidst kom en ny udgivelse fra sangerinden og harpisten Joanna Newsom, men man må nu også sige, at den tredobbelte ’Have One on Me’ fra 2010 var noget af en mundfuld. Newsoms klassisk inspirerede og folkede artpop har på den seneste single ’Leaving the City’ fået en rocket kant, mens førstesinglen ’Sapokanikan’ viser hende fra hendes velkendte side. På ’Divers’ har Dirty Projectors-frontmanden Dave Longstretch stået for strygerarrangementer, mens den anerkendte producer og lydtekniker Steve Albini har assisteret indspilningen.
11. Blaue Blume ‘Syzygy’ (23. oktober)
Det er to et halvt år siden Blaue Blume først fik opmærksomhed for sangen ’On New Years Eve’. Siden er det blevet til en rost ep og et par singler, og nu står debutalbummet så til at udkomme. Med så lang en optakt er det næsten knald eller fald for den lovende gruppe med den så signifikante stil, der stikker i retning af pompøs artrock og progpop, men som også indeholder forførende shoegaze og skrøbelige indie-kvaliteter. Blaue Blume kan meget vel stå foran et (fortjent) bredt gennembrud, hvilket kun vil matche musikkens ambitiøse karakter.
12. Hôn ‘White Lion’ (30. oktober)
Jesper Lidang fra The Rumour Said Fire indtager rollen som popprins i sit soloprojekt Hôn, hvor guitaren og folkinspirationerne er lagt på hylden til fordel for popsange baseret på trommemaskiner og synthesizere. Det er drømmende, dansabelt og præget af en 80’er-melankoli, der bæres frem af de store synths og Lidangs karakteristiske vokal i falsetleje. Produktionen på ’White Lion’ er varetaget af Nis Bysted, der tidligere har arbejdet sammen med Iceage, Cancer og Lower.
13. Grimes’ fjerde album (uden dato)
Der er endnu ikke kommet en titel på albummet, og Claire Boucher har heller ikke oplyst mere end, at det udkommer med én dags varsel engang i oktober. Grimes slog for alvor igennem med ’Visions’ fra 2012, og siden har verden hungret efter efterfølgeren, især efter meldingen om at et helt album af uransagelige årsager skulle være skrottet (selv om ’Realiti’ dog kom på Youtube i demoform). Forventningerne er med god grund skruet op, og nu kan fans endda også se frem til Grimes’ første koncert i København til februar.
Læs også: 16 koncerter du skal opleve i oktober – med Major Lazer, Soak, Low og The Minds of 99