Se traileren til ny dokumentarserie om Suspekt: ‘Da Danmark blev Suspekt’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Landets største og mest populære hiphop-gruppe har de seneste to år været fulgt rundt af et kamerahold, og det er der kommet en hel dokumentarserie på fem afsnit ud af. Serien har fået titlen ‘Da Danmark blev suspekt’, og første afsnit får premiere på DR3 fredag den 16. oktober kl. 22.30 efter P3 Guld. Herefter vil alle afsnit være tilgængelige online på DRs hjemmeside, og fra midten af november vil de blive sendt ugentligt på DR3.

I dokumentarserien følger man blandt andet Suspekt mens de indspiller albummet ‘V’ i Los Angeles, mens de er på turné, når de spiller Grøn Koncert landet over, og når de lukker Roskilde Festivals Orange Scene med et brag.

»Vi har som udgangspunkt ikke haft grænser for hvad der måtte filmes«, siger gruppen selv om dokumentaren i en pressemeddelelse. »Vi har haft drengene (fotograferne Jonas Risvig og Frederik Borg) med rundt alle steder. Både når der har været fuld fjer på i dumme situationer og glade dage. Præmissen for dokumentaren var et ærligt billede af, hvad der nu kom til at ske, sammen med en historisk forklaring af, hvad Suspekt kommer fra og dermed er blevet til. Hvis vi vil give et ærligt billede af os selv, er det vigtigt ikke at have grænser, og Suspekt er jo heller ikke ligefrem kendt for at holde sig i grænseland. Så nej! Vi har censureret et par pikkemænd og lidt patter undervejs, men det er lige så meget for sendefladens skyld«.

Læs også: Ucensureret: Verdens mest sexede tracks ifølge Suspekt

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af