Tinderbox: The National er nyt hovednavn – Malk de Koijn og Dizzy Mizz Lizzy også på plakaten

Tinderbox: The National er nyt hovednavn – Malk de Koijn og Dizzy Mizz Lizzy også på plakaten

Tinderbox har flere navne klar til næste sommers festival. Oven på annonceringen af Rammstein føjes amerikanske The National til programmets hovednavne. Bandet er gået i studiet for at lave efterfølgeren til 2013’s ‘Trouble Will Find Me’, så det er meget sandsynligt, at det bliver med et nyt album i baghånden, når de gæster Fyn. Frontmand Matt Berninger er netop nu aktuel med sideprojektet El Vy, der besøger Danmark i december.

Desuden gives der eksklusive koncerter fra nogle af dansk musiks nyere nationalklenodier. Malk de Koijn giver den ene ud af to planlagte sommerjobs på Tinderbox (den anden på NorthSide), ligesom Dizzy Mizz Lizzy kigger forbi som led i en kort turné, der kun indeholder fire datoer.

Lukas Graham kunne ikke vente, så i forgårs slap det ud, at de giver en ud af deres fire sommerkoncerter på Tinderbox.

Som et sidste navn er britiske The 1975 også føjet til programmet.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af