Se Kanye West i reklame for den sidste sæson ‘American Idol’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Siden 2002 har ‘American Idol’ plaget de amerikanske tv-skærme, og med vilde seertal har programmet været et af de mest succesfulde i USA nogensinde. Det hele slutter dog næste år, hvor sæson 15 bliver udsendelsens svanesang.

Derfor er der formentligt en række overraskelser på programmet, og en af dem er Kanye West, som vi for to måneders tid siden kunne berette havde lagt vejen forbi til en audition. Nu er en reklame for den sidste sæson så udkommet, der blandt andet byder på et tilbageblik til nogle af historiens mere farverige auditions (som William Hung), mens skærmen til sidst prydes af West, der målrettet træder ind foran dommerne.

»Is this Kanye West? What are you doing here?«, udbryder Jennifer Lopez. West sang eftersigende ‘Gold Digger’.

Den sidste sæson ‘American Idol’ får premiere i USA den 6. januar.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af