Her er ugens 10 fedeste fester

Med Vice-launch, japanske dj's og Coma Clubs nye lillesøster.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Konfetti med Tomas Barfod og Sekuoia
Det seneste i rækken af vores ’Konfetti’-torsdagsarrangementer hos Copenhagen Street Food er noget af en elektronisk double whopper. Her kan man fejre lille fredag med mad fra en af de mange boder og dj-sets fra Tomas Barfod og Sekouia, der senest arbejdede sammen på Barfods ‘Glory’-ep.

Konfetti
Torsdag den 17. december, kl. 19.00-23.00
Papirøen

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kødbyen får japansk besøg
Manna er navnet på Jolenes nye torsdagsklub, som denne uge får besøg fra den anden side af jordkloden. Fokus er på det japanske house-pladeselskab Cabaret Recordings, som kommer forbi med So Inagawa (live-set) og DJ Masda.

Manna
Torsdag den 17. december
Jolene
Læs mere om festen på Facebook 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Beat Me fejrer fest nummer 50 over hele weekenden
Festarrangørerne fra Beat Me rammer i weekenden en milepæl. Det er tid til arrangement nummer 50, og det bliver fejret i stor stil med en fest på KB18 i Kødbyen, der strækker sig over både fredag og lørdag.

Startskuddet går ved midnat begge dage, og der er i alt ti forskellige dj’s fra ind- og udland på programmet. Fredag kan man for eksempel danse til house og techno fra britiske Cristoph og Josh Butler, mens andendagen har besøg af blandt andre Jean Von Baden og polske Catz ’N Dogz.

Beat Me #50
Fredag og lørdag den 18.-19. december
KB18
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vice fejrer nyt magasin
Vice Magazine forpasser sjældent en anledning til at feste, og derfor kan man fredag aften komme til releaseparty i Musikcaféen for ’The Crown and Sceptre Issue’. Udover et smugkig i det nye nummer byder aftenen på koncerter danske Helmet Compass og de to amerikanske navne Brian Lopez og Gabriel Sullivan.

Vice Presents: ‘The Crown and Sceptre Issue’
Fredag den 18. december
Huset-KBH
Læs mere om festen på Facebook 

VICTORJONES5522
Oldschool julebal

Er du allerede træt af tanken om at danse rundt om juletræet, er ‘Santa’s Old School Shake Down’ på Rust et lokkende, hiphop- og r’n’b-elskende alternativ. Bag pulten står koryfæerne Phase 5 og Nick Coldhands (Den Gale Pose) sammen med de yngre kumpaner Phil Jones og Jason Rivera (aka Dj Whut) og Phil Jones.

Santa’s Old School Shake Down
Fredag den 18. december
Rust
Læs mere om festen på Facebook

Soundvenue-Footwork-2015.05.23_-12
Coma Club søsætter ny månedlig klub

Coma Club er med sine hedonistiske fester på skiftende locations blevet en sand institution på den danske klubscene. Normalt kræver det kreative og outrerede udklædninger for at blive sluppet ind til deres fester, men med den nye månedlige klub Amoc (som de selv kalder en lillesøster) løsner folkene bag på tøjlerne.

Når debutaftenen løber af stablen på fredag på Sigurdsgade 39, må man fortsat gerne dress to impress, men det er ikke noget krav. Musikken bliver styret af Coma Clubs egen Kenneth Bager sammen med Cockwhore & Macho.

Amoc
Fredag den 18. december
Sigurdsgade 39
Læs mere om festen på Facebook

VICTORJONES5552
Ny klubaften hos Ideal Bar
Ideal Bar byder efterhånden på en lang række forskellige klubaftener, og nu har en ny spiller meldt sig på banen. Arcane vil servere elektronisk musik og er ikke bange for at lade deres udvalgte dj’s nørde igennem. Til første omgang er Solid Blake (aka Emma Blake fra Apeiron Crew) bag pulten sammen med Anastasia Kristensen.

Vega Klub: Arcane #1
Fredag den 18. december
Ideal Bar
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Britisk stortalent på Boxen
Han er bare 29 år gammel, men har allerede nået mere end de fleste. Daniel Averys debutalbum ‘Drone Logic’ blev i 2013 udgivet til stor ros via Erol Alkans Phantasy-label, og siden da har den britiske dj og producer turneret kloden rundt med Fabric i London som base. Nu står Culture Box for døren.

Culture Box Presents: Daniel Avery
Fredag den 18. december
Culture Box
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Unkwon i Aarhus
Anders Dixen er en mand med mange hatte. Han dj’er som Dixone og Unkwon, producerer også under sidstnævnte alias, og så er han en tredjedel af AV AV AV. Fredag styrer han festen på Double Rainbow, hvor han flankeres af det nye dj/producer/fest-kollektiv Yugen.

Unkwon x Yugen
Fredag den 18. december
Double Rainbow
Læs mere om festen på Facebook

d-5j_nS-ez3J8wTVjIyUvO7UoF-57rFF7bPp1a01s_Y
Courtesy. Foto: Flemming Bo Jensen.

Kammerat takker af
I år har Najaaraq Vestbirk (også kendt som Courtesy) stået bag klubaftenen Kammerat på Bakken, og som afslutningsfanfare til en allersidste dans har hun inviteret to spændende navne fra Hamburg. Elin er en central spiller på byens klubscenen, ikke mindst via sine DEAR-arrangementer, mens Cornelius har andel i pladeselskabet The Press Group.

Courtesy præsenterer: Din Sidste Kammerat
Lørdag den 19. december
Bakken
Læs mere om festen på Facebook

Læs også: Vi kårer: Årets 15 mest markante musikvideoer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af