»Et spektakulært portræt af en diva« – se filmen om Grace Jones på C More

Mark Ronson om året der gik: »Sangen ville ikke have været så god, hvis ikke det havde været for Bruno«

Mark Ronson om året der gik: »Sangen ville ikke have været så god, hvis ikke det havde været for Bruno«

Han var egentlig dømt ude, men det var den 40-årige producer ligeglad med. Han genfandt funken, ramte plet med ‘Uptown Funk’ og blev årets store succeshistorie. Men han kunne ikke have gjort det uden hjælp fra Bruno Mars.

I bagklogskabens lys er det fantastisk at høre Mark Ronson fortælle om, da han spillede sit fjerde album, ‘Uptown Special’, for vennen og bestyreren af pladeselskabet Young Turks, Caius Pawson, før det udkom i januar.

»Du bliver nødt til at tænke på, at alle forventer, at din næste plade vil være noget lort«, sagde vennen ærligt. Ronson husker det stadig tydeligt.

»Han sagde: Men hvis du laver noget virkelig godt og introducerer det på den rigtige måde, så vil det sætte alt, du lavede før, i en ny kontekst. Du vil blive den her fyr, som lavede enkelte virkelig gode ting og så gik hen og blev fashionabel, traf et par dårlige valg, men så kom tilbage og overraskede folk. Jeg sagde: Åh, det vil være fint. Hovedpointen var at lave et album, som folk ville nyde. Men samtidig håber man også på at kunne fikse de ting, hvor man lavede en smule lort i den«, fortæller den engelskfødte producer og sangskriver.

Og han lavede noget virkelig godt og overraskede alle. For et år siden ville de færreste nok have gættet, at Ronson ville ende som en af 2015’s bedst sælgende musikere. Dengang var det fire år siden, hans tredje album, ‘Record Collection’, floppede, og pludselig var det meget lang tid siden, han havde været succesfuld med coverpladen ‘Version’ fra 2007 og som producer på Amy Winehouses gennembrud, ‘Back to Black’, året før.

Men i november sidste år blev alt det ligegyldigt. Med udgivelsen af singlen ‘Uptown Funk’ kom han pludselig på alles læber igen, og tracket har siden slået de fleste salgs- og streamingrekorder. Det festlige popfunknummer, som vil tvinge dig på dansegulvet resten af livet, er i øjeblikket den 10. mest sete video på Youtube nogensinde.

»Jeg er lidt oppe at køre over, at min største succes kom, da jeg var 39«, siger den nu 40-årige Ronson. »Enhver succes er bedre, når du er ældre. Selv i England, hvor jeg kommer fra, havde jeg min største succes for syv eller otte år siden. Hvis du har hits, der ligger så langt fra hinanden, så kan du aldrig helt dømmes ude. Det er fedt, for jeg har følt mig dømt ude de seneste syv år«.

Tæt på Amy Winehouse

Mark Ronson blev bragt til verden i London af Ann Dexter, en smykkedesigner, og Laurence Ronson, som var manager for Eurovision-vinderne Bucks Fizz. Han har to yngre søstre, tvillingerne Charlotte, der er tøjdesigner, og Samantha, der er dj. Forældrene blev skilt, da Ronson var fem, og hans mor blev kort efter gift med Mick Jones, guitaristen fra Foreigner.

I en alder af otte flyttede Ronson med familien til New York, hvor han flere år senere begyndte at dj’e på de smarteste klubber og til fester for musikbranchen. I 1999 var han model for Tommy Hilfiger, og i 2003 udkom hans debutalbum, ‘Here Comes the Fuzz’.

Selv om det floppede, og pladeselskabet droppede ham (»Jeg blev droppet ugen efter, albummet blev udgivet, da det solgte omkring 12 eksemplarer«, siger han køligt), havde han stadig gode kontakter og fokuserede sine kræfter på at producere for andre.

Han arbejdede blandt andre sammen med navne som Ol’ Dirty Bastard, Lilly Allen og Robbie Williams, før han i 2006 co-producerede Amy Winehouses andet album, ‘Back to Black’, der forvandlede hende til en superstjerne.

Ronson medvirker også i ‘Amy’, Asif Kapadias dokumentar om Winehouses korte liv, som i år er blevet mødt med kritik fra dele af hendes familie.

»Jeg har set den to gange«, siger han. »Jeg så den ikke to gange, fordi jeg elsker at pine mig selv, men på grund af den første time. Det er så smukt, at jeg har lyst til at se det hele tiden. Hvis jeg havde et tv i mit studie, ville jeg have det kørende på repeat. For jeg har ikke særlig mange ting fra Amy. Jeg har måske et par mails. Jeg ville ønske, jeg havde gemt de gamle telefonsvarerbeskeder, men det har jeg ikke«.

Var du glad for filmen?
»Det er svært for mig at sige«, svarer han forsigtigt. »Der er folk, som Amy elskede, som ikke ligefrem knuselsker den film, så jeg vil være sikker på, at når jeg siger, jeg støtter den, at det så ikke gør dem kede af det. Jeg støtter den af meget specifikke årsager. Jeg kan lide, at folk kan se hvor klog, sjov, talentfuld og knivskarp, hun var. Min kone mødte aldrig Amy. Amy kendte godt til Joséphine (de La Baume, fransk skuespiller og sanger, red.), men da vi fandt sammen, så jeg ikke Amy særlig ofte. Da vi kom ud efter filmen var det første, Joséphine sagde til mig: Jeg forstår nu den Amy, som du har fortalt mig historier om. Det, synes jeg, er dejligt«.

Winehouse gæstede også Ronsons album ‘Version’, som blev optaget på et tidspunkt, hvor han var uden pladekontrakt. Det var en sammenkogt affære af coversange og mange gæstevokalister, der bar præg af, at Ronson havde trukket på sine kontakter. Albummet skabte hans første bølge af succes i England.

»Det var toppen af min berømmelse, men på en meget mere kendisfacon«, siger han. »Jeg var i tabloidpressen hver dag, hvilket ikke ligefrem er, hvad man ønsker. Jeg blev dybest set forfulgt af paparazzier, fordi de ledte efter Amy eller Lily Allen«.

Sponsoreret indhold
En præst, en gangster og en kultleder går ind på et hotel
… og deres mørke, mystiske hemmeligheder smuldrer i den stjernespækkede thriller ‘Bad Times at the El Royale’. Find spilletider og billetter her.
Nordisk Film

Vigtig hjælp fra Bruno Mars

Ligesom Amy Winehouse var en vigtig del af Ronsons første gennembrud, har Bruno Mars været central i successen med ‘Uptown Funk’. Ronson kalder ham verdens største og bedste mandlige popstjerne, og måske er Mars det tætteste, produceren er kommet på at finde en muse siden Winehouse.

»Det er anderledes«, siger han. »Amy var mere hardcore omkring de ting, hun kunne lide. Da jeg mødte hende, vidste jeg ikke noget om de der pigegrupper fra 60’erne. Men samme øjeblik, hun spillede det for mig, elskede vi begge det samme. Hvis der var noget, hun ikke kunne lide, sagde hun det direkte. Men vi var enige om så meget. Brunos måde er meget anderledes, for han er perfektionist. Og hård ved folk omkring sig – men på en god måde – så alle leverer det bedst mulige resultat. Det er derfor ‘Uptown Funk’ lyder, som den gør«.

Ronson har 17 versioner af ‘Uptown Funk’ med forskellige baslinjer, hooks og programmeringer, fortæller han. Da han skulle færdiggøre tracket, var han stresset, og på et tidspunkt kollapsede han på studiets toilet.

»Sangen ville ikke have været så god, hvis ikke det havde været for Bruno«, siger han. »Jeg tror, at folk tror, jeg lavede ‘Uptown Funk’ og sendte den til Bruno for at indspille vokalen. Men sangen er i høj grad hans kreation. Jeg husker, at jeg brugte tre dage i Memphis på den sang, hvor jeg troede, at vi endelig havde den. To dage senere fik jeg et opkald fra ham, hvor han sagde, nej, den er der ikke endnu. Og inderst inde vidste jeg også, at han havde ret«.

‘Uptown Funk’ og resten af albummet har givet Ronson sin mojo igen.

»Det tog mig lang tid at regne noget virkelig åbenlyst ud«, siger han. »At hvis jeg ville lave endnu et album, og hvis jeg ville have folk til at lægge mærke til det, så skulle jeg gøre de ting, jeg er virkelig god til og forstår. Og det er sort amerikansk musik fra 70’erne og 80’erne«.

Mark Ronson blev i fredags offentliggjort til Heartland Festival.

Læs også: Året ifølge Father John Misty: »Sociale medier giver folk en grund til at hænge sig selv«

Advertisement