Musikårets 10 største bommerter – #penisgate, #donutgate, Kanye synger Queen

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Kanye slagter ‘Bohemian Rhapsody’ på Glastonbury

Den store engelske festival Glastonbury trækker hvert år op til 175.000 publikummer, og da Kanye West blev annonceret som et af hovednavnene til 2015-udgaven skrev næsten 140.000 mennesker under på, at Glastonbury skulle finde et rocknavn i stedet.

Kanye spillede som planlagt, og i hvad der nok var et forsøg på at række ud til det rockhungrende publikum, sang han introen til Queens legendariske powersymfoni ’Bohemian Rhapsody’. Fremførelsen lod dog noget tilbage at ønske, for ikke nok med, at Kanye sang falsk, så sang han også den forkerte tekst og lod endda publikum tage de høje toner. Og så er der også det faktum, at han umiddelbart mimer helt forkert i sangens intro.

Vi ved godt, at Kanye ikke er nogen sangteknisk mester som sådan, og der er vel næppe andre end ham, der tror så meget på sig selv, at de kaster sig ud i at synge netop dén sang – men som cover var det langt fra vellykket.

For en god ordens skyld synger salig Freddie Mercury altså »put a gun against his head« og ikke »put my gun up to his head«.

Læs om flere bommerter på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. #penisgate

Da Lenny Kravitz i august spillede i forlystelsesparken Gröna Lund i Stockholm skete det, som nu sker fra tid til anden: At bukserne revnede. I Kravitz’ tilfælde var det dog et par stramme læderjeans, der åbnede sig i skridtet, mens han kort gik på hug under en guitarsolo i nummeret ’American Woman’, og eftersom han ikke havde underbukser på, hang hele udstyret ud.

Videooptagelser og billeder af Kravitz’ piercede kønsdele blev efterfølgende spredt på hele internettet, og emnet fik sit eget hashtag som #penisgate. Kravitz skiftede hurtigt bukser til koncerten og grinede efterfølgende af det på sin Twitter-profil, og man kan sige, at han blot fulgte den gamle devise: ’Rock out with your cock out’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Drake misser sin første nummer et på grund af Apple Music

»Hvis jeg får min første nummer et i oktober vil det være det største øjeblik i min karriere til dato«, skrev Drizzy i oktober i et Instagram-indlæg.

Drake er en ud af bare tre kunstnere, der har haft 100 sange på den amerikanske singlehitliste, men bedriften til trods har han aldrig toppet listen. Alt det så ud til at ændre sig, da ‘Hotline Bling’ langsomt blev et kæmpehit, og da den virale video tog internettet med storm var det næsten usvigeligt sikkert, at nummeret ville overtage førstepladsen fra The Weeknds ‘The Hills’ – Billboards Hot 100 regner nemlig i dag både streams, musikvideoafspilninger og radio-airplay med i deres liste.

Men da det blev mandag lå ‘Hotline Bling’ stadig trygt på andenpladsen.

Hvad gik der galt? Musikvideoen havde eksklusiv premiere på Apple Music, som ifølge Nielsen Music (der laver Billboards statistikker) ikke sender deres streamingtal videre i systemet og derfor ikke har indflydelse på singlehitlisten. Det er dumt, mildt sagt… Og ugen efter kom Adeles ‘Hello’ selvfølgelig og overtog det hele.

Så hvad fik Drake overhovedet ud af ‘Hotline Bling’-videoen, hvis ikke en førsteplads? Svaret er: Memes – menes i hobetal.

Photo-by-Samy-Khabthani-25-759x397
Major Lazer i Forum. Foto: Samy Khabthani/Soundvenue.

4. Hvor var Mø til Major Lazer i Forum?

‘Lean On’ blev for nyligt kåret til den mest spillede sang på Spotify nogensinde. Nogensinde… Og sangen er endnu større set med rød-hvide briller, da vores egen jo lægger stemme til.

Major Lazer og Mø har blandt andet spillet nummeret på Tinderbox og hos Jimmy Fallon, og hver og én af de 10.000 publikummer til Diplo og vennernes udsolgte koncert i Forum havde nok sat næsen helt op efter en storstilet finale, hvor Karen Marie Ørsted (selvfølgelig!) ville dukke op til en legendarisk hjemmebaneudgave af ‘Lean On’.

Men Mø udeblev og antiklimakset var en realitet, selv om der i dette tilfælde måske mere er tale om rendyrket skuffelse end en decideret bommert. Lidt af hvert.

Mø aflyste få dage efter også sin P3 Guld-optræden – måske hun bare lige havde brug for et velfortjent pusterum ovenpå et hektisk 2015? Det ville i så fald være fuld forståeligt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Dave Grohl tager et nose-dive og brækker benet

Det her er et både-og-indslag. Foo Fighters spillede i juni i Göteborg, og kun to numre inde i settet tog frontmand Dave Grohl et uheldigt dyk ud over scenekanten og ned i security-graven. Det blev til et brækket ben, og mens han lå på en båre undskyldte han og annoncerede, at han blev nødt til at tage på hospitalet.

Resten af bandet tog over (med trommeslager Taylor Hawkins som sanger), men Dave Grohl er ukuelig, og en time senere blev han båret ind på scenen igen (til tonerne af Queens ’Under Pressure’) og placeret på en stol, hvor han spillede i to en halv time (!), mens en læge holdt øje med benet. Faldet var uheldigt, men redningen umådeligt sej.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Ariana Grandes #donutgate

Det ser måske ikke ud af så meget, men som full-blown popstjerne med et offentligt image som sød og sexet pige er det ikke supersmart at opføre sig uhøfligt eller utaknemligt offentligt – eller at svine sit hjemland til.

Det måtte Ariana Grande sande, efter hun sammen med sin kæreste besøgte donut-butikken Wolfee Donuts i Californien, hvor Grande (der blev fanget på kamera) slikkede på flere forskellige donuts uden at købe dem efterfølgende.

Det hjalp heller ikke på situationen, at hun sagde »what the fuck is that? I hate America«, da en af medarbejderne kom med en nybagt plade donuts. Grande kom efterfølgende med en offentlig undskyldning, hvor hun blandt andet fik drejet samtalen over på, at hun er meget stolt af at være amerikaner, men at folk ikke tænker nok over deres spisevaner. Wolfee Donuts, der overvejede at sagsøge hende, trak deres sag tilbage.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Kurt Cobain-albummet der aldrig skulle have set dagens lys

Der kan spindes meget guld på en rockmyte, og det må man sige, der er blevet gjort med arven efter Kurt Cobain. Efter ’Montage of Heck’-dokumentarens succes måtte der næsten uundgåeligt også dukke et auditivt tilbehør op, og efter instruktøren Brett Morgan havde rodet i Cobains arkiver, skete det med ’Montage of Heck: The Home Recordings’.

Udgivelsen blev kørt op til at være Cobains ’første officielle soloalbum’ og et soundtrack til filmen, men ligegyldigt hvilken markedsføring man havde valgt, var ’albummet’ med al sandsynlighed stadig landet fladt med et brag. For selv om der måske er enkelte godbidder for store Nirvana-fans gemt i lo-fi-skitserne, så er 70 minutters spilletid med Kurt, en akustisk guitar og en larmende båndoptager ikke værd at bruge tid på, og udgivelsen lugter mere af griske pengeinteresser end af kunstnerisk nødvendighed. Man kan ikke blive ved med at tjene på musikermyter uden at udvande og devaluere selv samme. Nogle gange er det bedst bare at lade ting være.

MiguelTerry

 

8. Miguel føler sig hævet over Frank Ocean

Ingen messer med Frankie Ocean. Det fik Miguel at føle, da han tilbage i juli følte trangen til at sætte sig selv i respekt over r’n’b-kollegaen/rivalen Ocean i et interview med The Sunday Times.

»To be completely honest — and no disrespect to anyone — I genuinely believe that I make better music, all the way around«, sagde Miguel. En udtalelse, der spredte sig som en steppebrand blandt musikmedier på internettet: Hvorfor havde Miguel behov for ophæve sig selv på den måde? Var der en beef de to sangere imellem, som omverdenen ikke kender til?

Internettets reaktion var så stærk, at Miguel skrev en reaktion (ikke et dementi) på sin Twitter-profil under overskriften ‘No need to compare apples to oranges’.

Leto

 

9. Jared Leto sviner Swiften

Man skal ikke kaste med sten, når man selv bor i et glashus. En video (nederst) af Jared Leto – skuespiller og frontmand i rockbandet 30 Seconds to Mars – ramte for nyligt internettet via sladdersitet TMZ, og hjemmevideoen viser en ikke vildt flatterende side af stjernen.

Videoen er skudt i et studie, hvor Leto sammen med (formoder man) et par bandmedlemmer sidder og hører Taylor Swifts ‘1989’ igennem. Her får han svinet ‘Welcome to New York’, mens der også bliver snakket om, at Swift har kopieret både Sia og Charli XCX – han kan dog godt lide ‘Blank Space’ (for hvem kan ikke det!).

Det hele sluttes af med prikken over i’et i form af ordene »I mean, fuck her, I don’t give a fuck about her. It’s whatever works best for us«, og Leto fik naturligvis prompte internettes vrede at føle.

Han har efterfølgende undskyldt på Twitter, men spørgsmålet er, om man taler sandheden i en hjemmevideo med vennerne, eller når man taler til hele internettet?

Til slut har Leto nu sagsøgt TMZ, som han mener har erhvervet sig videoen på ulovlig vis.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Wu-Tang Clan solgte deres kunstalbum til en idiot uden at vide det

Listens sidste indslag er også den seneste nyhed. Wu-Tang Clan-medlemmerne har hver for sig stået for et hav af udgivelser, mens det som samlet kollektiv er blevet til en seks stykker over 22 års tid. ’Once Upon a Time in Shaolin’, deres syvende album (et dobbeltalbum endda) fremstillet i kun ét eksemplar som et eksklusivt kunstværk, blev meldt solgt for et par uger siden. Men at køberen skulle være den amerikanske profitgrib Martin Shkreli, havde ingen regnet med.

Shkreli kom i mediernes søgelys og blev lagt for had af offentligheden, da det tidligere i år kom frem, at han som CEO for sit farmaceutfirma havde hævet prisen på AIDS- og cancer-medikamentet Daraprim fra 13,5 til bizarre 750 dollars udelukkende for at please sine aktionærer. Det kan derfor næppe overraske, at Shkreli tidligere har udtrykt sin begejstring for Wu-Tangs ’C.R.E.A.M.’ og den klassiske linje »dollar dollar bill, y’all«. Angiveligt blev salget af albummet (eftersigende på omkring to millioner dollars) aftalt før Shkrelis forretningsmetoder kom frem i lyset – i hvert ifølge RZA.

At et eftertragtet dobbeltalbum af en elsket hiphopgruppe købes af en usympatisk mand, der hades af offentligheden, er en kæmpe bommert. Og for lige at toppe den, så har Shkreli ifølge sig selv ikke engang hørt albummet endnu – men han kunne godt overtales til det, hvis nu Taylor Swift kom forbi. Oh, well.

Læs også: Årets bedste udenlandske album: Top 10-1

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af