Musikårets 12 bedste tv-optrædener – og én, vi gerne vil have slettet fra hukommelsen

De amerikanske talkshows er blevet en næsten uudtømmelig kilde af stærke, sjove og skelsættende live-optrædener fra musikkens største stjerner og mest lysende stjerneskud. Vi har kåret 2015’s allerbedste musikøjeblikke på tv (med enkelte afstikkere fra talkshow-land) samt en enkelt begivenhed, vi prøver at glemme.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Kanye West bragte ‘Saturday Night Live’ (og sig selv) i knæ

’Yeezus’-opfølgeren ’SWISH’ har været på vej i lang tid nu, og vi venter stadig i spænding. I løbet af året har Kanye som optakt sluppet en lille række singler og faktisk også givet en del live-optrædener – det vanvittige ‘All Day’-show med flammekastere til Brit Awards har ligeså meget fortjent en plads på listen som dette klip, men der er også grænser for, hvor meget Kanye kan fylde. Og ja, sådan kom vi rundt om begge klip alligevel…

Mens Brit Awards mest af alt var råt, var der noget mere klaustrofobisk og intimt på spil, da rapperen i februar optrådte til ‘Saturday Night Live’s 40-års jubilæumsshow, hvor han under et sænket loft spillede ’Jesus Walks’ og de to nye numre ‘Only One’ og ‘Wolves’ (sidstnævnte er endnu ikke blevet udgivet) i et medley – først liggende på gulvet, så halvvejs stående og så på alle fire.

Kanye er hæs og hans stemme skælver, især når han rejser sig op i starten af ’Only One’, men det fylder mindre på ’Wolves’, hvor en parykklædt Sia og Vic Mensa gæster. Netop ’Wolves’ er bastung og alvorlig og står i stor kontrast til den åbne og melodiske ’Only One’, og det hjemsøgende vokalsample hænger ved lang tid efter, klippet er slut. En optræden med både nyt og gammelt serveret i unikke rammer.

Se flere stærke tv-optrædener på de følgende sider.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

2. Father John Misty viste showmanship i særklasse hos Jimmy Kimmel

Joshua Tillman som som Father John Misty er brudt bredt igennem i 2015 og har givet en lille håndfuld skyroste koncerter her til lands med endnu flere på vej.

Den karismatiske amerikaner var også forbi et par talkshows, men bedst var hans optræden hos Jimmy Kimmel i oktober, hvor han spillede ’The Ideal Husband’ og ’The Night Josh Tillman Came to Our Apt.’ så alle dem, der ikke har oplevet ham live, også kunne bliver omvendt til den sarkastiske kirke.

Især ’The Ideal Husband’ er særlig, for her brænder Tillman igennem med sit rå nærvær og aggressive showmanship, mens han råber den selvudleverende tekst, svinger lemmerne, smider guitaren og lægger sig på knæ gentagne gange. Preach.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Kwamie Liv hyldede Kim Larsen i ‘Aftenshowet’

I anledning af Kim Larsens 70-års fødselsdag fik DR forskellige unge danske sangere til at fortolke numre af den folkekære musiker. Carl Emil Petersen fra Ulige Numre spillede ’Hvis din far gi’r dig lov’, men det var Kwamie Liv, der fik vores fulde opmærksomhed med den nedbarberede og smukke fortolkning af ’Pianomand’, hvor Larsens guitar forståeligt nok er erstattet med et piano.

Det var første gang, man hørte Kwamie synge dansk, og efterfølgende blev hun og pianisten Nicolai Kornerup inviteret med i ’Aftenshowet’, hvor vi fik den én gang til i en blændende smuk live-fremførsel.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Mark Ronson holdt fest hos Ellen – to gange

Mark Ronson og Bruno Mars overtog hitlisterne verden over med ’Uptown Funk’, der også bragte dem forbi ’The Ellen DeGeneres Show’, hvor de gav en opvisning i fest, farver og funkyness. Synkroniserede dansebevægelser og fejlfri fremførsel gør optrædenen til noget særligt i sin ulastelige legesyge, og der er noget næsten urørligt over den lethed og energi, der udstråler fra Mars og hans slæng af backingsangere. Det hele er simpelthen cool som ind i helvede.

Som en lille bonus kan man også nyde Mark Ronsons anden optræden hos Ellen DeGeneres, hvor produceren og rapperen Mystikal sammen med et lille hornensemble og et par backingsangere spiller ’Feel Right’, der også er fra ’Uptown Special’-albummet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Jamie xx fik magien frem live

Da Jamie xx spillede på henholdsvis Roskilde Festival og i Store Vega var det ‘bare’ ham bag en pult. Britens soloturné med det fabelagtige ‘In Colour’-album var ikke med fuldt band, og Jamie satte i stedet nogle anderledes shows op, hvor han gik ind i en gråzone mellem live-optræden og dj-set.

Det var stærke koncerter i deres egen ret, men da produceren i juni spillede live i det franske talkshow Le Grand Journal fik man alligevel (dengang) næsen op efter mere. Albumhøjdepunktet ‘Loud Places’ var på programmet, og Jamie var både flankeret af vennerne Romy og Oliver fra The xx, Warpaints trommeslager Stella Mozgawa og et fuldt gospelkor, der vitterlig talt løftede optrædenen til guddommelige luftlag.

Til en koncert er det selvfølgelig svært at mikse den her slags indslag med de mere klubbaserede tracks som ‘Gosh’ og ‘Sleep Sound’, men det kunne være fedt, hvis han engang gjorde forsøget og tog på turné med fuld opbakning. Imens ser vi bare det her klip igen og igen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Alessia Caras overrumplende tv-debut

En gang imellem bliver der også givet plads til mere uprøvede kræfter i de amerikanske talkshows, og i slutningen af juli overgav Jimmy Fallon scenen til 18-årige Alessia Cara, der med ukrukket attitude, rendyrket star power og en rungende soul-vokal blæste os bagover med sin underspillede selvtillid.

Sangen ‘Here’ – en hyldest til det at føle sig akavet til en fest – er siden vokset og har nu klatret sig op i top ti på den amerikanske singlehitliste, og Cara har både udgivet debut-ep’en ‘Four Pink Walls’ og været på scenen med Taylor Swift på dennes ‘1989’-turné.

Det hele er selvfølgelig ikke Fallons skyld, ‘Here’ er en rigtig stærk sang, men engang imellem giver det altså noget at komme i fjernsynet. Og være god, selvfølgelig.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. First Aid Kits rørende hyldest til Emmylou Harris

Det var en tydeligt rørt Emmylou Harris, der tørrede tårer væk fra øjenkrogen, da hun i juni sad i publikum til First Aid Kits bidende smukke fremførsel af ‘Emmylou’.

Harris blev hædret som modtager af Polar Music Prize i Sverie, der ofte refereres til som ‘Nobelprisen i Musik’, og Söderberg-søstrene indtog scenen med en kort anekdote om inspiration og taknemlighed, inden de spillede den rørende country-ballade, der netop handler om det at synge med sin elskede, som Emmylou Harris og Gram Parsons gjorde i sin tid.

Det var et kort øjeblik af kærlighed: Til musikken, til sine idoler og til det at forenes i sang med én, man holder af.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

8. Kendrick Lamars kunstneriske besøg hos Ellen

Kendrick Lamar tog verden med storm med ’To Pimp a Butterfly’, men overraskende nok var det så som så med live-optrædener i tiden efter, og når det skete, var det med meget få, hvis ikke kun enkelte, sange fra det nye album. Ellen DeGeneres var dog så heldig at få Kendrick på besøg, hvor han alene fremførte ’These Walls’ på et gulv, der både glimtede og var én stor skærm, mens et par dansede ved siden af og en maler på afstand brugte motivet til et live-maleri. Et særegent setup.

Senere på året optrådte han som den første musikalske gæst hos Stephen Colbert, der overtog ’The Late Show’ efter David Letterman. Her spillede Kendrick med band et medley af sange fra ’To Pimp a Butterfly’, der i musikalsk showmanship også var ærefrygtindgydende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

9. Energiske Skepta sendte britisk grime ud i tv-stuerne

Skepta viste med en energisk fremførsel af ’Shutdown’ hos Jools Holland, hvorfor han var blandt grime-genrens fornemmeste frontløbere i 2015. Iført sit hvide outfit fra videoen bevæger han sig rundt på scenen helt alene med en energi, der matcher nummerets, og under mellemstykkets samplede »a bunch of young men dressed in black, dancing extremely aggressively on stage«-citat aner man en bidende frustration i hans ansigtsudtryk.

For mere stærk britisk hiphop hos Jools Holland er det også være at tjekke Little Simz’ overlegne rap-præstation med ‘Wings’ fra debutalbummet ’A Curious Tale of Trials + Persons’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

10. Foo Fighters og Bruce Springsteen sagde farvel til Letterman og Stewart

David Letterman takkede i maj af efter at have været vært på ’The Late Show’ i 33 år. Det skete til tonerne af hans yndlingssang, Foo Fighters’ ’Everlong’, der blev spillet live i studiet, mens et sammenklip fra alle 33 år med en stjerneparade af kendte musikere, skuespillere, politikere og entertainere af forskellig art kørte over skærmen. Det var ikke meget, man så til Dave Grohl og co., men her var det historiens vingesus og det emotionelle farvel, der skabte følelserne.

Der var ikke nogen montage, da Jon Stewart for sidste gang var vært på ’The Daily Show’ i august, men til gengæld spillede Bruce Springsteen med sit E Street Band (efter Stewarts ønske) sangen ’Land of Hopes and Dreams’ efterfulgt af klassikeren ’Born to Run’, hvor publikum dansende indtog scenen, før en tydeligt rørt Stewart takkede af for sidste gang.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

11. Joanna Newsom lod musikken tale hos Jools Holland

Den harpespillende artpop-dronning Joanna Newsom udgav i år ’Divers’, hendes første udspil siden ’Have One on Me’ fra 2010, og i et besøg hos britiske ’Later … with Jools Holland’ spillede hun en ætsende enkel ’Leaving the City’.

Helt alene får hun skabt et rum, hvor de blide harpeanslag står i kontrast til og flyder sammen med hendes spidse og smukke vokal. Det er særegen popmusik, og Joanna Newsom understregede her, hvilket unikum hun er.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

12. Florence and the Machine sprøjtede med vand hos Ellen

Florence og band udgav i år det stærke ’How Big, How Blue, How Beautiful’ og spillede hertil en flot koncert på årets Roskilde Festival. De var også forbi en række talkshows med deres nye sange, hvor Ellen DeGeneres (igen) lagde hus til et særligt setup, idet en større sø formet som en halvcirkel var blevet skabt til fremførelsen af albummets åbningsnummer ’Ship to Wreck’. Her dansede Florence Welch rundt og sprøjtede vand til siderne, før hun (selvfølgelig) gav sig ud i knæfaldet inden sidste omkvæd.

Mindre grandiøst, men mindst lige så godt var det hos Stephen Colbert, hvor bandet spillede den rockede ’What Kind of Man’ i en nedbarberet, intens og stærkt stemningsmættet version.

Se på sidste side, hvilken optræden vi helst bare vil glemme…

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den vil vi gerne glemme: Mike Tyson smadrer ‘Hotline Bling’

Der er noget foruroligende og fascinerende ved Mike Tyson. Manden har levet af at være en intimiderende, menneskelig kampmaskine og har siddet flere år i fængsel, men han har åbenbart også humor og selvironi, blandt andet når det kommer til den kendetegnende læspen, der gør ham til et nemt mobbeoffer. Det så vi, da han for at promovere animations-komedieserien ’Mike Tyson Mysteries’ (som om hans roller i ’The Hangover’ ikke var nok) gæstede Jimmy Fallons talkshow og kastede sig ud i et rædsomt cover af Drakes ’Hotline Bling’.

Enten er Tyson ufrivillig komisk grundet manglende situationsfornemmelse, eller også spiller han på ens fordomme, som når han drillende siger »Queeeestlooooooove« og »you uthed to call me on the thellphone, muthafuckaaaaa«. Vi var underholdt, bevares, men det er nok ikke en sangkarriere, Tyson skal forfølge.

Læs også: Året ifølge Father John Misty: »Sociale medier giver folk en grund til at hænge sig selv«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af