Her er ugens 10 fedeste fester – Apropos Live, Emil Stabil og Steppeulven på Natbar

VICTORJONES5552
Gratis tordagsbrag med Manna
Til de festhungrende står Jolene torsdag klar med en kæberasler af skæg og ballade. Konceptet hedder Manna, og arrangementet har et helligt mantra om at blive din tilbagevendende torsdagsfest. Denne aften afholder produceren Balvig release for sit nye album ‘Carvings’, hvorefter Lehmann, Mr. Hayden & Nejrup står bag pulten med disco og soul natten lang.

Manna
Torsdag den 21. januar

Jolene
Læs mere om festen på Facebook 

VICTORJONES4700


Tunge leverstød på Stengade
Weekendens mest leverrystende festtilbud kommer fra pladeselskabet Circle Vision, der holder hof på Stengade fredag aften. Her står menuen på bastunge genrer som dubstep, garage, og drum’n’bass mikset op med en god dosis dancehall og reggae. Til at blokke højtalerne behørigt ud er der hyret en bunke rutinerede pladevendere fra det københavnske natteliv, der er sat sammen parvis og så spiller back to back. Blandt de udvalgte makkerpar er OHOI!-ankermanden 2000F og Ras Money, Tim Driver og Beastie Respond, og Serbern og Jeppe W.

Circle Vision
Fredag den 22. januar
Stengade
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Emil Stabil og hypet norsk rapper tager på natklubturné
Der er hiphop på programmet, når Emil Stabil og den unge norske rapper Unge Ferrari tager på en miniturné sammen henover weekenden. Torsdag står den på Sunday i København, fredag er det Blasé Club i Odense og til slut Kvisten i Aalborg lørdag.

Blasé x Emil Stabil + Unge Ferrari
Læs mere om festen på Sunday på Facebook
Læs mere om festen på Blasé Club Facebook
Læs mere om festen på Kvisten på Facebook

Soundvenue-Footwork-2015.05.23_-13
Techno-fikseret fredag
Fredag aften leverer den faste, techno-fikserede klubaften, Bulk, underholdningen på Culture Box. I den største sal, Black Box, står Repro og Troels Hass bag pulten sammen med Bulk-crewmedlemmerne Mads Rehl, Tine Valentin og Asmus Odsat, mens Mashti og nattelivslegenden Jean von Baden huserer i Red Box.

Bulk
Fredag den 22. januar
Culture Box
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Seks timers disco, house og techno på Double Rainbow
Double Rainbow på Godsbanen er for første gang i 2016 tilbage med Shaq & Friends, der endnu engang vil stå for seks timers tour de force i både techno og disco. Shaq får denne fredag aften selskab af den erfarne færing og pladevender Brynjolfur, der tidligere har bevist at kunne starte en fest.

Shaq & Friends #5 Feat. Brynjolfur
Fredag den 22. januar
Double Rainbow

Læs mere om festen på Facebook

Photo-by-Samy-Khabthani-402-759x506
Sigurdsgade sparker feståret i gang
Efter at have brugt den forlængede jule- og nytårsferie på at fintune lokalerne sparker Sigurdsgade 39 gang i feståret 2016 på fredag, hvor årets første udgave af Funky Fridays finder sted. Man kan tyvstarte til fredagsbar allerede fra kl. 13, mens natklubdelen starter kl. 22, hvor DJ Autzen spinner 90’er-r’n’b på pladespillerne.

Funky Fredag
Fredag den 22. januar
SGRD NTKLB
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Nyt klubkoncept fremviser cremen af danske dj’s
Apropos Live har flere hatte på: Konceptet fungerer som online-platform for dj-sets, arrangerer fester og har også sit eget dj-kollektiv, der rykker ud og laver rav i gaden. På lørdag lanceres endnu en fangearm: Apropos Late, der er et nyt klubkoncept i samarbejde med Vega. Formålet er at fremvise cremen af den danske dj-scene, og hver måned vil lineuppet byde på stærke navne fra Apropos-familien. Til åbningsaftenen er Flip, Serbern, Fabian Mazur, Emil Lange og Pelle Peter Jensen at finde bag pulten.

Apropos Live
Lørdag den 23. Januar

Ideal Bar
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hiphop-legende hyldes på Rust
En af de mest ikoniske producere inden for moderne hiphop er amerikanske J Dilla. Han døde i 2006, kun 32 år gammel, men nåede at skabe klassikere med navne som De La Soul, Erykah Badu og The Roots. Lørdag ærer hans bror, Illa J, produceren minde på Rust med et show, der er en del af hans ’Never Left Tour’. Cars10 og Phase50 står klar med hiphop-pladerne før og efter koncerten.

Illa J x Rust
Lørdag den 23. Januar
Rust
Læs mere om festen på Facebook

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fransk visit på Bakken
Lørdag aften lægger Bakken lokaler til det nye klubtiltag Snake Charmers, der måske (?) har sit navn fra Apeiron Crews Mama Snake, der er på programmet sammen med den parisiske house- og techno-producer Royer, der har udgivet på labels som engelske Lobster Theremin og amerikanske Material Image.

Snake Charmers 1.0: Royer (FR/US)
Lørdag den 23. Januar
Bakken

Læs mere om festen på Facebook

VICTORJONES5606
Natbar x Steppeulven
Lørdag aften står Bremen i Steppeulvenes tegn. Prisuddelingen overtager salen til er udsolgt show fra kl. 20.00, men efterfesten er for alle, når Natbar inviterer DJ T.O.M. og Simon Dokkedal fra Den Sorte Skole til at sætte fut i alle de kedelige branchefolk og musikere, der kommer videre fra award showet.

Natbar: Steppeulven afterparty
Lørdag den 23. januar
Bremen Teater
Læs mere om festen på Facebook

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af