Madison Square Garden var fyldt til randen, da Kanye West-showet ‘Yeezy Season 3’ i går fremviste både modekollektion og spillede albummet ‘The Life of Pablo’ fra ende til anden. Showet blev streamet live på Tidal, men overbefolkning på streamen gjorde, at min oplevelse blev en hakkende en af slagsen.
Heldigvis har hele herligheden kørt i loop siden da, og det har altså været muligt at få et førstehåndsindtryk af Kanyes syvende album, der umiddelbart virker som en underspillet og til tider ret udforskende affære, der tager små hints fra hans bagkatalog og sætter dem i nye perspektiver uden at fokusere på hooks eller de helt store provokationer (med en enkelt undtagelse, mere om det senere).
Kanye gik på scenen med en laptop, trykkede play og introducerede kun det allerførste nummer ved navn, hvorfor man i princippet ikke kunne være 100 procent sikker på, hvilke sange der blev spillet. Der var dog ledetråde, masser af uforudsete gæster, og selvfølgelig musikken at forholde sig til.
Her er vores førstehåndsindtryk af ‘The Life of Pablo’ – sang for sang.
OPDATERING (fredag, 18.00): ‘The Life of Pablo’ er siden artiklens publicering blevet opdateret til at indeholde 17 numre, og albummet, der blev spillet i Madison Square Garden, er altså ikke den endelige version. Det ændrer dog ikke på førstehåndsindtrykket af nedenstående sangene.
OPDATERING #2 (søndag, 11.00): ‘The Life of Pablo’ er endelig udkommet – med 18 numre.
1. ’Ultra Light Beam’
Kanye har tidligere udtalt, at ’The Life of Pablo’ er et gospelalbum, og det blev bevist på åbneren – det eneste nummer, der blev nævnt ved sin titel. Allerede efter 45 sekunder kommer der et storladent gospelkor som backing til Kanyes vokal, der snøvler sig af sted over helt langsomme trommer og lidt synth.
The-Dream crooner løs, en kvindevokal synger skyerne ned, og der er generelt en religiøs tone over ’Ultra Light Beam’, som ikke rigtigt forløses andre steder på albummet.
Højtideligheden bliver dog skudt ned af albummets første surprise-gæst i form af Chance the Rapper, der er i sit naive es og med et legende flow står i stærk kontrast til Kanye. Dog stadig over en alternativ produktion, der kun består af synth, sporadiske trommer og lidt trompettrut.
»I met Kanye West, I’m never going to fail«, lyder det fra Chance, som umiddelbart er det mest spændende indslag her.
2. ’Father Stretch My Hands, Pt. 1 & Pt. 2’
»I cried writing this«, tweetede Kanye i går inden showstart, da han publicerede teksten til anden halvdel af ’Father Stretch My Hands’, et kaotisk modspil til den første (og bedste del), der har lidt gammel soul over sig sammen med trommer, der lyder som et piskeris.
Igen en udforskende produktion, som ikke lyder rigtig ren – men heller ikke rigtig krads som ’Yeezus’. Et mellemleje, der hele tiden knopskyder i nye retninger.
Og så er der disse linjer fra Kanye: »Now if I fuck this model / and she just bleached her asshole / and I get bleach on my T-shirt / I’mma feel like an asshole«.
3. ’Freestyle 4’
Det er hermed blevet klart, at det her album ikke er en tilbagevenden til soul-samplende, åbne arme-Kanye, som der var blevet spekuleret i op til udgivelsen.
’Freestyle 4’ lyder som en blid version af ’Yeezus’-lyden – brummende bas og en sireneagtig synth, der kører rundt som en ambulance på vildspor. ’On Sight’ light.
Et lidt forvirret nummer – i hvert fald for lytteren.
4. ’Famous’
Næste surprise-gæst! Rihanna synger hooket på ’Famous’, men det er ikke noget stort omkvæd. Hvilket også næsten ville lyde lidt malplaceret efter de første tre numre.
Swizz Beats leverer sine klassiske adlibs, og der er noget skønt over at høre hans stemme sige noget så klassisk som »Wake up, mr. West!«.
Selve produktionen er dog den mest klassiske indtil videre – tørre trommer, men med afbrydende samples, som stopper flowet i sangen. Noget nyt og noget gammelt, virker til at være parolen.
Og så byder sangen på aftenens største provokation med linjen »I feel like me and Taylor might still have sex / I made that bitch famous«, som Swift-lejren allerede har taget afstand fra.
Et Nina Simone-sample slutter sangen af – igen et hint til ’Yeezus’ via ’Blood on the Leaves’, som også brugte en vokalbid fra legenden.
5. ’Highlights’
En lang, pianofyldt intro, der ryger over i strygere og ’Late Registration’-stemning, men med Young Thug på vokal over et beat, der igen er ret minimalt – trommerne lyder næsten som et tæppe, der bliver banket af.
Der er lidt sporadisk piano, og så vræler Kanye selv som på ’808’s and Heartbreak’, når ikke han sammenligner Christian Louboutin med kristendom og dropper linjer som »you want a boss or an r’n’b-nigga with a six pack?«.
En melankolsk produktion, men en Kanye på krigsstien.
6. ’Feedback’
Et beat, der lyder som vinduesviskere på en bil, og lidt ’Yeezus’-skrig. Igen et meget alternativt nummer, hvis vildeste øjeblik er sidste vers, hvor Kanye a cappella dedikerer 20 linjer til sig selv.
»What if Kanye made a song about Kanye
Called “I miss the old Kanye”
Man that would be so Kanye, that’s all it was Kanye
We still love Kanye and I love you like Kanye loves Kanye«.
Noget af det mærkeligste Kanye længe!
7. ’Fade’
Ifølge den ‘officielle’ trackliste skulle nummeret ‘Fade’ have været spillet her. Det blev det ikke, men rungede i stedet i højttalerne senere hen på aftenen – ikke som del af den officielle albumgennemgang. Og ja, uden mere information fra Kanye kan man kun gætte på hvorfor. Tracket havde premiere under et modeshow sidste år og har Post Malone og Ty Dolla Sign som gæster.
8. ’FML’
Næste surprise-gæst! The Weeknd synger ekstremt stærkt på den tunge, snerrende ’FML’, hvis synths næsten drypper ned ad væggene som kondensvand.
Kanye selv er afdæmpet, men indigneret, mens han i den lange outro autotune-brummer over en postpunket baslinje.
Hver gang, man tror, at der er anmærkningen af et ’almindeligt’ nummer, sker der noget andet. Som om overraskelsen har været et modus operandi.
9. ’Real Friends’
‘Real Friends’ er en nyklassiker i Kanye-regi. En fantastisk drømmende og afdæmpet produktion og en Kanye, der i sjældent grad ser sig selv udefra. Her er der ikke behov for at kaste grus i maskinen.
Jeg har skrevet meget mere om nummeret og dets kvaliteter HER. En klar favorit på ‘The Life of Pablo’.
10. ’Wolves’
Det er sjovt. Albummet slutter med de tre mest ‘almindelige’ sange – som en måde at få lytterens puls ned igen efter at være blevet strøjet mod hårene.
‘Wolves’ havde premiere sidste år under en live-optræden i ‘Saturday Night Live’, hvor Vic Mensa og Sia var med, men der er sket ting siden da. I denne version er Sias vers væk, Vic Mensa er ikke lige til at høre, men til gengæld dukker pladens sidste surprise-gæst op i form af ingen ringere end Frank Ocean, der synger outroen.
Det er dog stadig et fantastisk nummer, som jeg har glædet mig til at høre studieversionen af – det hjemsøgende vokalsample (som måske er Sia?) er noget af det stærkeste, jeg har hørt i en Kanye-sang længe.
Et stille brag af en afslutning.
Læs også: Kanye West kørte ‘Yeezy 3’ hjem på rutinen – men havde Naomi Campell i pels som trumf
Læs også: »I made that bitch famous«: Striden mellem Kanye og Taylor Swift blusser op over sangtekst