First Hate forfiner deres både drømmende og knugende synthpop

First Hate forfiner deres både drømmende og knugende synthpop
First Hate forfiner deres både drømmende og knugende synthpop - The Mind of a Gemini
4 6
First Hate
'The Mind of a Gemini'

Ep, Escho

Den på én gang drømmende og dystre 80’er-fascination har løbet som en åre gennem First Hates udgivelser siden den københavnske duo debuterede med deres første singler i 2013. På deres anden ep fastholder Anton Falck Gansted og Joakim Nørgaard referencerne, men man ser også duoen forfine deres udtryk og afprøve nye territorier.

Ligesom den to år gamle debut-ep var karakteriseret ved et både synthtungt og Depeche Mode- og New Order-klingende univers samt mere soveværelsespoppede stunder, er ’The Mind of a Gemini’ en rejse gennem det kosmiske og drømmende og det pulserende og tungt hypnotiske – denne gang med et betydeligt produktionsmæssigt løft.

’Infinite Horizon’ lægger blidt ud med en tåget, naivistisk synthmelodi og langsomme trommespor, hvor Gansteds vokal får lov at træde i karakter, og hvor lyrikken bidrager med noget stoflighed til de udflydende toner. Åbningslinjen »I have walked for miles in this haunted kingdom / no sense of time / no change of view«, sætter en nærmest fantasy-lignende drømmescene parret med det sfæriske lydlandskab, og det klæder duoen at male med klarere, lyriske penselstrøg.

’Warsawa’ fortsætter det søgende tema, men hvor de knasende synthesizere og Gansteds reverb-inficerede vokal resulterer i et mere opløftende resultat, som fint leder op til de baleariske sommerfornemmelser på ’The Mind of a Gemini’ komplet med fuglekvidder og tropisk loungestemning.

Ep’en er fornemt struktureret, så man fra start til slut ledes fra den ene yderlige sindsstemning til den anden. Hvor man fornemmer åbningsnumrenes tema om fortabelse i de søgende melodier, er anden halvdel dedikeret til en dyster, mørkromantisk og, ja, Depeche Mode-klingende lyd på ’White Heron’ og ’Trojan Horse’, hvis tungt pulserende beats opildner mere til dans end fordybelse, inden balladen ’Before’ med eksotisk spoken word og brusende synthesizere afslutter med en lidt kitschet, refleksiv stemning.

First Hate kommer fint rundt i de forskellige stemninger, men mest af alt er ep’en lyden af en duo, der stadig er i gang med at raffinere det unikke i deres udtryk. Fremtiden ser spændende ud.


Kort sagt:
First Hate er stadig ved at raffinere deres unikke, synthfikserede drømmeunivers, men ’The Mind of a Gemini’ er et skridt i en god retning for duoen, der både har fået mere lyrisk pondus og et produktionsmæssigt løft på deres anden ep. Fremtiden er spændende for den københavnske duo.

Læs også: Video: First Hate danser i regnen til den nye ‘White Heron’

Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold
Sponsoreret indhold