James Corden ruller med Jennifer Lopez i ny ‘Carpool Karaoke Special’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Med det stærkt underholdende ‘Carpool Karaoke’-indslag er talkshow-værten James Corden efterhånden blevet en større internetsensation, hvilket bestemt ikke er gået over hovedet på tv-kanalen CBS, hvor Cordens ‘Late Late Show’ har haft sin faste plads i lidt over et års tid. I den anledning fik Corden tirsdag aften lov til at rykke sit show ind i primetime-sendefladen, så alle kunne se med (almindeligvis bliver Cordens show vist relativt sent).

I showet var det også tid til en ny omgang ‘Carpool Karaoke’, og Cordens cruise med Jennifer Lopez demonstrerer perfekt, hvorfor folk er umættelige, når det kommer til konceptet.

De to danner hurtigt deres egen rapgruppe, hvor Corden får tilnavnet J.Co, hvorefter vi får afklaret, om J.Lo rent faktisk har booty-insurance. Indslaget giver også et sjældent indblik i Lopez mildest talt celeb-spækkede kontaktbog på telefonen, og mon ikke om Corden tilsniger sig en hysterisk sms til Leonardo DeCaprio.

Naturligvis bliver der også skrålet med på popstjernens egne ‘Love Don’t Cost A Thing’ og ‘Booty’, mens der også bliver tid til en øm Bruno Mars-duet.

Se også den ret fantastiske teaser forneden, hvor Corden rappende spoofer Macklemores ‘Downtown’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af