De største internationale hiphop tracks lige nu – lyt til ’Flow på Spotify

Top Tracks: Her er ugens ni bedste nye sange

Soundvenue 3 / 3 Soundvenue

7. Anohni ’Drone Bomb Me’

Hudson Mohawke og Oneohtrix Point Never har co-produceret Anohnis – tidligere Antony Hegarty – kommende album ‘Hopelessness’, og det er krystalklart på ‘Drone Bomb Me’. Sangen er nemlig en elektronisk orkan af pulserende basstød, hvor Anohnis bævrende stemme som altid står sanseligt delikat.


8. Kenton Slash Demon ‘TT’

Klubfællerne Moldenhawer/Kenton havde sidste år hele to suveræne udgivelser i spil – ‘Skydancer’ og ‘Harpe/Syko’, og nu er de på vej med ‘TT/Dok’, hvor vi allerede er blevet serveret den velsmagende første halvdel ‘Dok’. Nu – endnu engang med ulastelig weekendtiming – har duoen sluppet anden halvdel, hvor beatet som en elektronisk vugge kæler om de spirende melodier og åbner op for en lettere og lysere side af dobbeltudgivelsen.


9. Domo Genesis feat. Anderson .Paak ‘Dapper’

Der er god grund til at se frem til det kommende album fra Odd Feature-medstifter Domo Genesis. ‘Genesis’ lover nemlig fornemt besøg fra blandt andre Tyler The Creator, Wiz Khalifa og Juicy J, mens førstesinglen ‘Dapper’ imidlertid gæstes af vidunderbarnet Anderson .Paak, der med sin solbeskinnede soul-vokal velsigner den ultra groovy produktion. En dameglad Domo rapper om kærlighed og weed, inden det hele bliver afløst af en fræk guitarsolo mod enden. ‘Genesis’ er ude 26. marts.

Følg Soundvenues Top Tracks-playliste i Spotify HER.

Soundvenue 3 / 3 Soundvenue
 
 
Advertisement