Local Natives vender tilbage med det nye storladne track ‘Past Lives’

Local Natives vender tilbage med det nye storladne track ‘Past Lives’

Local Natives var på alles læber i 2010, da de albumdebuterede med den finurligt poppede ‘Gorilla Manor’. Opfølgeren ‘Hummingbird’ fra 2013 markerede en mere bombastisk retning for Los Angeles-kvintetten, og efter et par års stilhed vender de nu endelig tilbage med det spritnye track ‘Past Lives’.

‘Past Lives’ genoptager den storladne lyd, som bandet udforskede på ‘Hummingbird’. Her er inderlige vokalharmonier, snublende trommer, markante guitarer, der også får lov at støje lidt, og en bund af svævende, lysende keys. Lyt med nedenfor.

Så mon ikke en ny langspiller fra bandet snart ser dagens lys.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Top Tracks: Her er ugens otte bedste nye sange

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af