Jay Z leverer ‘Lemonade’-reference på nyt nummer – »We never gonna let the elevator take him down«

Jay Z leverer ‘Lemonade’-reference på nyt nummer – »We never gonna let the elevator take him down«

Det er ikke meget, vi har hørt fra Jay Z, siden hans hustrus mildest talt bittersøde ‘Lemonade’ blev serveret for en måneds tid siden. Beyoncés plade var spækket med bidske burns rettet mod Jay, hvilket satte heftigt gang i rygter om utroskab, skilsmisse og drama på hjemmefronten.

I dag landede et nyt remix af Fat Joe og Remy Mas track ‘All the Way Up’, og i den nye version lægger Jay sine første raplinjer siden ‘Lemonade’. Her er et uddrag:

»You know you made it when the fact your marriage made it is worth millions / lemonade is a popular drink and it still is / survival of the littest«.

Nummeret slutter af med disse linjer: »Prince left his masters where they safe and sound / we never gonna let the elevator take him down«, der både er en reference til salig Prince, der blev fundet død i en elevator, men også ret så tydeligt prikker til den smålegendariske skandale fra 2014, hvor et overvågningskamera fangede Beyoncés søster Solange i at lange ud efter sin svoger.

‘All the Way Up’-remixet inkl. Jay Z’s linjer kan høres eksklusivt via Tidal.

 Læs også: Varmt nyt fra rygtebørsen: Beyoncé og Jay Z er klar med fællesalbum

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af