Pop Revo: Generte Julien Baker blottede sin sjæl under første visit i Danmark

Pop Revo: Generte Julien Baker blottede sin sjæl under første visit i Danmark
Foto: Benjamin Lind Holm
Pop Revo: Generte Julien Baker blottede sin sjæl under første visit i Danmark
5 6
Julien Baker

Koncert, Atlas

Hun var ikke meget mere end en meter og en kiks høj, den gæve bette drengepige, som stod på scenen og skuede knapt så meget hen over publikum som snarere lige i øjnene på de fremmødte, som med deres skandinaviske statur næsten matchede Julien Baker plus scenegulv, sammenlagt. Og de spage, næsten selvudslettende små »thank you«-replikker mellem numrene afslørede intet om, hvor effektivt hun havde publikum i sin hule hånd som fredagens åbningsnavn på Pop Revo.

Alligevel var det en kæmpe lyd, der kom ud af den lille tennesseaner på trods af, at hun ikke havde andet med sig end sin Telecaster, en spartansk håndfuld pedaler og en enkelt Fender Twin Reverb-forstærker. Det, Julien Baker kan, er at tage én med ind i et helt intimt rum, hvor der, trods et spillested fuldt af andre koncertgængere kun er hende og dig. Det er rystende ligetil og fuldstændigt en-til-en musik, og det omsætter sig til en fin live-oplevelse også.

Aftenens koncert – i øvrigt hendes første i Europa – bød på tre kvarter i selskab med debutalbummet ‘Sprained Ankle’ opført i vilkårlig rækkefølge, samt den nye ‘Funeral Pyre’, som alt sammen demonstrerede, at nok er Bakers nedbarberede udtryk behersket i og af sin homogenitet, men at hun pusher det begrænsede rum, hun færdes i meget vidt med dynamik og nerve alene.

Det er nærmest en kliché i sig selv, men man kunne høre den billedlige knappenål falde på gulvet i mange af numrene – så trofast og respektfuldt honorerede publikum for en gangs skyld behovet for tystnad til musikken, hvilket gav perler som ‘Everybody Does’ og ‘Something’ plads til at leve og ånde.

Bakers sange er både inderligt intense og hudløst ærlige, for nu at bruge endnu en gammel, men i dette tilfælde helt retfærdig, floskel. Og så meget desto mere tilgiveligt var det, at hun efter at have takket af stormede nærmest komisk hastigt af scenen med sin rygsæk på slæb uden at se sig tilbage eller overveje et ekstranummer – som en anden skolepige, der havde opdaget, at det var langt over hendes sengetid. Hun havde stået og blottet sig selv mentalt i 45 minutter, ganske enkelt – og tak til hende for sjælekigget.

Læs anmeldelse: Yung på Pop Revo